Løg og knolde,

De ternede vibeæg

I dag bliver det vibeægene, Fritillaria meleagris, som kommer i fokus. Jeg har dem i flere bede, og der hvor de trives, kommer der flere og flere af dem. De kan ikke lide alt for tørre solrige bede, så forsvinder de lige så stille i løbet af et par år.
Vibeæg
I halskygge trives de til gengæld rigtig godt. Jeg køber dem tit i potter i det tidlige forår og har dem indendørs. De bliver så plantet ud, når man kan komme i jorden senere på foråret, så bestanden vokser også af den grund år for år.
Mørke vibeæg
De er ikke til at tage fejl af med sine ternede bordeauxfarvede blomster.
Hvide vibeæg
De er også i næsten hvide.

Det har været endnu en fantastisk majdag med sol og 20 graders varme. Jeg nåede et par timer i haven efter arbejde med lidt såning i køkkenhaven, løgflytteri, klipning af de sidste roser, og så bliver jeg altså helt salig af at kigge på alle forårsblomsterne. Det er herligt at være havenørd 😉