Løg og knolde, Stauder, , , , , , ,

Nyt i krukkerne

Nu er det på tide at få skiftet julens og vinterens grantræer, kogler og mos ud med noget mere forårsagtigt i krukkerne. Forrige år og året før det, havde jeg også et indlæg med samme titel. Forskellen er så datoen. I år er det en måned senere på grund af den laaaaaange vinter. Nogle af krukkerne tilplantede jeg for en måneds tid siden, og så blev de hurtigt flyttet ind i havestuen, da der kom snestorm og tocifrede kuldegrader.
hornvioler
Der er stadig nattefrost, men hornvioler og stedmoderblomster kan sagtens klare lidt frost. De ser lidt triste ud efter en frostnat, men kommer sig hurtigt igen. De her blev plantet ud i går, og klarede nattens rimfrost helt fint.
Hoveddøren
Ved hoveddøren har jeg sat en kurv med vibeæg og et par mindre potter med krokus og hornvioler.
på bænken
På bænken er der også bellis. Det har været et forrygende forårsvejr i dag med skarp sol, som det ses af billederne. Jeg tog mig en fridag og nød vejret med lidt nusning i haven i form af klipning af staudetoppe og eftermiddagsteen udenfor.
bryggersdør
Ved bryggerdøren har jeg sat en citrontimian og en oregano. De klarer også lidt nattefrost. I baggrunden står en krukke med lysegule krokus.

Nu er det altså forår 😀