Ny bog om krydderurter til bogreolen
Jeg har lige købt denne nyudgivne bog om krydderurter, og den kan jeg varmt anbefale. Jeg har allerede haft næsen i den i mange timer. Det er en meget stor og flot bog, næsten i coffeetable format med super flotte billeder. Der er afsnit med de vilde, de dyrkede og dem man skal passe på. Andre med høst, opbevaring, formering, duft og smag, spiselige blomster og opskrifter og anvendelse af krydderurterne. Der er også lagt vægt på krydderurternes sundhedsmæssige værdi. Men det der fylder aller mest er beskrivelse af de enkelte kryderurter. Der er f.eks. 25 slag mynter med billeder og beskrivelse af de enkelte arter og sorter. Det lyder voldsomt, men det er en bog for den almindeligt interesserede, der ikke behøver at have en masse faglig viden i bagagen. Den er skrevet enkelt med korte afsnit og alligevel uddybende nok, i hvert fald til mig, og jeg er lidt af en krydderurtefreak. Forfatteren Lene Tvedegaard er agronom og ejer af Gartneriet Toftegaard. Det er et fantastisk sted lige syd for Køge, hvor der er et meget stort udvalg af krydderurter, tomater og Chili.
Bogen er en must have til bogreolen.
Lene Tvedegaard: Krydderurter – bogen for urteelskere.
Koustruo & Co, 2013. 364 s.
Ej, hvor godt Lene har skrevet en bog. Toftegaard ligger altid som en fast holdeplads på vores forårstur. Problemet er mest at finde pladsen til det, når vi kommer hjem. Jeg kan desværre ikke spise chili mere, men der kan jo stadig bruges meget tid på alene at udvælge tomater. Eller basilikum. Eller…… Og så er det så hyggeligt at hendes børn næsten altid også sælger noget de har sået 😉
Denne bog drømmer jeg også om, jeg holder også meget af krydderurter hjemme i haven og kan IKKE få nok af dem 🙂