Den første
Det er den første februar i dag. Iskolde januar er overstået, og det bliver dag for dag lysere.
Den første erantis har vist sig i haven. Indtil videre er den alene, men forhåbentlig varer det ikke længe før de gule tæpper begynder at brede sig. Krokus og vintergækker er ikke helt så langt fremme, men på vej er de, hvis man kigger meget nøje efter mellem bladene i bedet.
Den første primula er i fuld gang. Primula kommer fra det latinske primus og betyder den første, så det er ikke så underligt 😉 Det er en af dem, som man køber her i januar/februar til at stå inde, og så er den plantet ud i haven efter blomstring sidste år.
Jeg har bestilt de første frø i dag bl.a. rosenslynger, artiskok og kæmpeverbena, som snart skal forkultiveres inde.
I dag har det sneet her i det midtsjællanske. Det er ikke første gang, og det bliver nok heller ikke sidste gang i denne vinter. Frosten er på vej tilbage efter et par dage med regn og forårsfornemmelser.
God weekend 🙂
Så deilig med vårblomster i hagen! Jeg skal si at det er tidlig hos deg i forhold til her, for her er det 25 cm med snø. Jeg får nyte dine blomster til de dukker opp her 🙂
Hurra for den første blomst :-))
Hvor skønt det nu går mod forår!
Hej Ina.Ja! der skal ikke så meget til at glæde os på denne årstid.Dejligt med alle de små forårsbebuder der pibler op af jorden.Håber du er på dupperne igen Knus Jette
God fornøjelse med såning. Jeg er startet… Dejlige billeder!
Hjerteligst
Skønt. Nu sker der noget :O)
Det er altid en fornøjelse at de de første blomster i haven, jeg har også erantis og primula og heldigvis kan de klare mosten hvis vinterkulden sætter ind igen:o)
Tænk alligevel at det nu er 1 februar – jeg synes lige det var decemper;))))
december….
Det er – som sædvanlig – dejlige billeder du viser! Jeg glæder mig til at jeg i weekenden skal i haven og se hvilke spirer jeg kan finde 🙂
Ja nu er foråret da på vej 🙂 De første erantis blomstrer også her i det vestjydske.
Spændende med frøsåning, måske du ved det, men kæmpeverbena skal have frost når den er sået, så ud med den bakke 🙂
God weekend
K.H. Anette fra Fru Pedersens have
Skønne forårsbebudere på denne regn og sne fyldte dag. Heldigvis er februar en kort måned, så foråret er snart indenfor rækkevide ;o)
Åh så skønt med et strejf af forår……
Knus Dorthe
Samme billede tegner sig her med erantis, vintergækker og primulaer. I fredags da vi ankom gik vi for første gang i meget lang tid en haverunde som det første. Der er gode tider på vej 🙂
God søndag
Birgitte