Den travle høsttid, sensommerbazar og tur til Fyn
Det er en vidunderlig tid, hvor haven bugner af frugt og grønsager. Det er heller ingen sag, at gå ud i haven og plukke en farverig buket, og der er knald på høstfarverne. De orange, gule, bordeaux og pink er slet ikke for meget lige nu, og hæftige kontraster er også flotte.
I går var jeg til sensommerbazar hos La Maison i Sorø. Jeg deltog med en stand med krydderurter og stauder. Buketten på bordet er til for at illustrere nogle af salgplanterne i blomst, og så lidt fyld af sommerblomster som Lathyrus og morgenfruer. Der var flere, som gerne ville have købt buketten 😉Ud over stauder havde jeg også en del krydderurter med. Rent salgsmæssigt var der lige godt salg i både krydderurter og stauder, selv om september måske mere er til stauder.
Jeg har også nogle specielle krydderurter, som er til vindueskarmen. F.eks. Jamaica timian og cubansk oregano. Begge er sukkulent-agtige og tåler ikke frost. De er meget dekorative og især den cubanske oregano har en skøn duft.
Det var et rigtig hyggeligt lille marked, hvor der var tid til snak. Næste marked er Tadre Mølle d. 15. september, hvor jeg har deltaget de sidste tre år. Det er noget større, og bliver nok lidt travlere.
Det er rigtig sjovt at deltage i plantemarkeder, og jeg kan godt lide at gøre noget ud af det som f.ek.s. små fine skilte og opstillinger med kurve og kasser, og hvis jeg har tid lidt dekorationer m.m. Lidt hyggeligt rodet og alligevel ordentligt. Det var faktisk også derfor, at jeg var blevet inviteret til at deltage i sensommerbazaren. Men jeg indrømmer, at det tager tid at forberede. Lige nu overvejer jeg, om jeg skal sige ja til at deltage i julestue med kranse og lignende. Jeg vil rigtig gerne, og mit hoved er fyldt med ideér til kranse, mostræer, guirlander og sytten andre ting. Der er bare lige det med tiden, så jeg er gået i tænkeboks.
Der er rigtig mange markeder og events, som jeg gerne vil besøge, og her må jeg også prioritere. Næste weekend søndag d. 9. september er der Havedag hos Birgitte Hasholt på Fyn. Det vil jeg rigtig gerne besøge, og jeg tænkte, at hvis der var andre fra Sjælland, som havde lyst, kunne vi følges ad. Jeg kører bil, så jeg kan tilbyde opsamling på Sorø station, og så kan vi deles om brobizzafgiften. Man kan eventuelt også parkere hos mig i Ugerløse. Jeg har plads til seks personer + indkøb. Det bliver efter først til mølle princippet. Jeg har ikke planlagt et bestemt tidspunkt endnu, men tænker, at det kan vi finde ud. Hele programmet ser rigtig spændende ud, men det bliver måske også lidt meget med hele dagen. Lad os snakke om det. Skriv i en kommentar eller en mail, hvis du vil med.
Hej Ina.
Den stand er du da sluppet godt fra. Det ser rigtig hyggeligt ud. Og fin buket.
Ja, tid kunne man godt ønske sig lidt mere af.
Det lyder fristende med turen til Fyn på søndag, men jeg skal nok ikke lave flere aftaler næste weekend, for vi skal have fødselsdagsgæster lørdag. God tur til dig og evt. medpassagerer :o)
Knus Christel
Det ville ellers have været hyggeligt, hvis du tog med over bæltet. Men jeg synes også, at jeg må vælge mine aftaler med omhu lige i øjeblikket. Det er så meget man gerne vil 😉
Hej Ina
Hvor ser din stand fin ud – og de der specielle oregano og timian ville jeg da rigtig gerne købe !
Det lyder meget fristende med en tur til fyn, men desværre er jeg ikke helt på toppen, ellers var jeg taget med.
Fortsat god søndag, og god tur.
Have hilsen
Anita
God bedring med dig, og jeg håber, at du kan komme med en anden dag.
Ja jeg bor desværre ikke det rigtige sted, ellers var jeg gerne taget med.
Det er spændende krydderurter du har, det er jo meget op i tiden med krydderurter, så du har nok godt salg af dem.
Kh
Lisbeth
Det er sent på sæsonen for krydderurter, så det er kun nogen gange, at jeg kommer af med dem.
hej Ina.Jeg elsker også at besøge markeder-her eller i udlandet.Har lige været til Høstmarked i Pederstrup.Sjovt at du skal til marked på Fyn næste weekend.Jeg skal til fødselsdag hos min søster i det jyske(majas arv)og vi har lige aftalt at vi skal til Birgitte Hasholt.Håber vi ses der.
Knus Jette
Det lyder rigtig hyggeligt. jeg håber at vi ses.
Ja som Jette siger har vi planlagt en tur til Fyn på søndag. Det er min fødselsdag, og det er min gave til mig selv..
Håber vi ses:-)
En super gave, og jeg regner med at sige til lykke til dig på Fyn på søndag 😉
Det kunne da være super hyggeligt, så jeg kunne måske godt overtales til at tage med – lidt afhængig af, hvad det kommer til at koste.
Knus Signe
Det ville være rigtig hyggeligt, hvis du kunne tage med.
Brobizzen koster 350 t/r, så det skal divideres med, hvor mange vi bliver.
Allerførst – tak for snakken i går – både til dig, Signe og Gitte, som også har skrevet her, kan jeg se. Det var rigtigt dejligt at snakke med jer 🙂
Hvor ser det godt ud med din stand – så fint og yndigt. Kan godt forstå, at de besøgende ville købe buketten 🙂
Kh. Marlene