New Dawn og slut med russiske omveje
Gys og gru. For et dage siden, gik det op for mig, at jeg var blevet hacket. Nogen har jer har sikkert oplevet, at få en advarsel, hvis I prøvede at gå ind på Anna’s Plads. Min IT-mand har heldigvis fået det fikset nu, så man roligt kan bruge Anna’s Plads igen. Det har stået på et stykke tid, og har betydet, at flere af jer har været et smut omkring Rusland, når I har besøgt Anna’s Plads. Hvad der så er sket derovre, ved jeg ikke. Men vi ved, hvordan det er sket. Anna’s Plads har delt server med et andet site, som aldrig rigtig blev til noget. Der blev installeret et indkøbsmodul til en webbutik, og det har haft sikkerhedshuller. Da sitet ikke blev passet med opdateringer o.s.v., er der ingen der opdager hullet, og hackerne får frit slag. Det site er lukket nu, og jeg deler ikke server med andre mere! Det må svare lidt til at være nabo til en have, hvor der gror Bjørneklo og ingen fjerner dem, eller at købe en plante der er fyldt med dræbersnegleæg.
Meget passende kommer her lidt billeder af rosen New Dawn som er i blomst nu.
Den har haft et par hårde vintre, men den har kæmpet sig op, og er nu på vej hen over hegnet igen.
En sart smuk lyserød farve.
Godt at du har fått orden på dine dataproblemer. Jeg har ikke merket noe galt når jeg har vært inne på din side.
Så nydelig din ‘New Dawn’ er! Jeg har kjøpt den nå i vår, så jeg venter spent på at de første knopper skal springe ut. Jeg får hygge meg med dine flotte bilder i mens 🙂
Fint at du ikke har bemærket, især når jeg ved, at du har været indenom her på det sidste.
Pyha for en forskrækkelse, godt det er ordnet nu 🙂
Det er skønt som roserne springer ud nu og din new dawn er da bare så smuk… jeg har ikke new dawn men i stedet har jeg Penny Lane med samme blomst men mere laksefarvet og creme. De er smukke de to klatre roser.
Det lyder flot med laksefarvet og creme. Den vil jeg huske på.
Hold da kaje…..for noget LORT Ina – godt du har en mand med forstand der ud i for de russiske hackere har da bare at holde sig fra vores haver :0) !!!
Hvordan søren opdage man sådan noget???
Smukke billeder afdin new dawn det er ganske rigtig rosen tid nu og lige om lidt starter solhattene ;0)
Knus Dorthe
Jeg opdagede det ved, at jeg ikke kunne komme ind på nogle af mine sider fra browseren og fra Facebook. Jeg fik en fejlmeddelelse, hver gang jeg prøvede.
Når du er blogspotter er det google som tjekker det, og det gør de sikkert hele tiden, så du behøver nok ikke bekymre dig. De har forhåbentlig styr på sikkerhedsopdateringerne 😉
Det er en rigtig flot rose, New Dawn. Jeg har faktisk også en der har haft en hård vinter, Det var som om den næsten ikke kunne komme igang, efter den var klippet meget ned i foråret. (måske for meget)
Nu har jeg gravet den op og sat den ind i mit nye drivhus, det ser ud som om den kommer bedre nu.
Alt ialt kan det siges at vinteren var ganske hård ved mange roser.
Havehilsen
Susanne
Jeg har også haft problemer med roserne de sidste to år. Flere af dem, har været frosset helt tilbage, og et par er gået ud.