Dyr, Skadedyr, , ,

Den gode, den onde og den grusomme

Sneglene fylder meget i mit haveliv lige nu. De stortrives i det fugtige vejr, og de kan studeres på alle tider af døgnet.

Vinbjergsneglen tøffer rundt og ser imponerende ud med sit store hus. Jeg har et par stykker, som jeg møder på min vej ned gennem haven. Man kan spise dem, hvis man er til det. Det er jeg ikke. Jeg er uforsigtigt kommet til at træde et par stykker ihjel, og er hver gang ked af min klodsethed.

Havesneglen har det også godt i min have. Når det har regnet myldrer de frem og tager for sig af lækkerierne. Det kan gå lidt hårdt ud over hostaerne, og så bliver jeg muggen. Men tænker, at så slemt er det jo ikke, og vi skal alle sammen være her. Den er en del af dyrelivet, ligesom bladlus, kålsommerfuglelarver og naboens skide-katte. De kan alle være anstrengende i perioder, men værre er det heller ikke. Jeg giver lusene koldt vand, kålsommerfuglelarverne piller jeg af kålbladene og maser, og naboens katte bander jeg langt væk.
Så kommer vi til den Iberiske skovsnegl alias dræbersneglen. Kan man sige noget positivt om den? Det må være, at den er fantastisk til at formere sig og kan spise meget og hurtigt. Det er så også dens problem. Vi er mange som hader den for alt det den spiser. For 4-5 år siden havde jeg mange af dem, men de sidste par år har de næsten ikke været i haven. Men nu er de her igen. I et par uger har jeg været klar over det. Jeg sætter ølfælder op hver aften og tømmer dem om morgenen med en god portion, der har lidt en beruset druknedød. Når jeg ser dem på min vej, klipper jeg dem over. Dem jeg ikke kan nå, fordi de ligger ned af en skrænt lige udenfor hegnet, drysser jeg salt på. Her er der ingen barmhjertighed fra min side. I går aftes samlede jeg 30-40 stykker på en 10 minutters rundtur i haven.
Jeanne d’arc har endnu en gang lidt. Hun skulle være blevet en smuk dahlia på 120 cm, men det har dræbersneglen sat en stopper for.
Jeg har taget kampen op, og dræbersneglen skal ikke regne med at få mere spalteplads her på bloggen!