De rigtig gode
Nogen af de rigtig gode dyr i haven er bierne og svirrefluerne. De bestøver blomster og frugttræer og tager for sig af bladlusene.
Langbladet ærenpris er en rigtig god insektplante. Der er helt levende med bier og svirrefluer lige nu.
Jeg har ikke helt styr på de forskellige slags bier, men jeg har lidt af hvert.
En lidt større.
En mere gul variant.
Rølliken Credo står sammen med langbladet ærenpris og den er også attraktiv.
Ja det er godt med masser af bier og andre insekter i haven, dog ikke lige lus, som der er rigeligt af i år. Heldigvis ikke i mine roser, men i mange af frugttræerne.
Lusene kan jeg også godt undvære. De er ikke gode 😉
Fine billeder af de nyttige insekter.
Også fine billeder af snegle udvalget i dit forrige indlæg. Vi har faktisk en del af de små havesnegle med hus på og jeg har på fornemmelsen at de æder sig gennem en del også. Nå men de får nu være.
Ja, vi kan alle blive enige om at gå til kamp mod den ulækre iberiske brune s…. Her kæmper vi om retten til Dahliaerne – jeg står foreløbig til at vinde – men de små sommerasters og solsikkerne Italian White bliver der ikke noget af i år.
Fortsat god weekend.
Ulla
De fleste af mine Dahliaer er også overlevet indtil videre, så jeg håber også, at det er mig, som vinder i år.
Hold da op nogle flotte ærenpris – og smukt sammen med røllikerne 🙂
Det er også nogle fine bier, du har 😉
Knus Signe
Ja, de er meget flittige lige i øjeblikket, så det ser godt ud for frø- og afgrødehøsten 🙂
Og så ser det iøvrigt rigtigt godt ud med røllikerne og ærenprisen sammen – smukt 🙂
Gode billeder af bierne og dine Langbladet ærenpris.
Tak for kigget.
Ha´ en dejlig aften.
Godt med nogle flittige bier og fluer. I år har vi savnet honningbier, som vi ellers har haft mange af tidligere :o(
Flot med den blå ærenpris og den gule røllike.
Hilsen Christel
Har du selv sået planterne eller er det nogen du har købt? jeg kan nemlig ikke få de ærenpris, som jeg såede i foråret til at gro rigtigt i vejret??
vh Pernille
Jeg har selv sået dem for 2 år siden. Det første år var de ikke særlig stor og begyndte først at blomstre i september, men siden har de fået ordentligt fat og har blomstret løs. Du må ruste dig med lidt tålmodighed, og se om det ikke hjælper.