De lollandske rosiner
Ærteplanterne vokser med raketfart i køkkenhaven. De har ideelle betingelser med skiftende sol og regn for tiden.
En af slagsen er de lollandske rosiner, som jeg købte på De gamle sorters dag på Frilandsmuseet i Brede sidste år. Den viser sig at være en meget spektakulær plante på en lille meters højde, en lav marvært.
Den har de smukkeste blomster i lilla og bordeaux. De dufter dog ikke 😉
Gribearmene er lange og kraftige og gode til at holde planten oppe. Jeg har sat et trådnet imellem to rækker, men det kan godt være, at de slet ikke behøver støtte.
Slyngarmene syner af meget, når man ser på planterækken, og lige nu er den køkkenhavens blikfang. Der er endnu ikke modne ærter, så smagen ved jeg ikke noget om.
Det er en meget gammel sort af gråærter, som udgik af produktion for ca. 100 år siden. Den blev brugt til forråd før kartoflerne blev almindelige, og solgt til københavnske arbejdere. Før produktionen stoppede var den oppe på 44.000 tønder om året.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har nu afsat penge til at arbejde med dyrkning og anvendelse af gamle sorter. “De kunne noget i gamle dage, før kemiens indtog i landbruget. Dengang det drejede sig om at fremavle robuste plantesorter, så høsten kom i hus. Vi vil forsøge at genopdage nogle af fortidens dyder – fortidens svar på nutidens problemer med sprøjtegift og klimaforandringer” skriver de i en pressemeddelse tidligere på året. De lollandske rosiner er et af de 12 projekter, som får støtte.
Den trænger vist nok til et pift, hvad angår anvendelse, kan man se i denne omtale. De skal koge et par timer, og koger ikke ud som gule ærter. Men mon ikke der kommer nogle spændende opskrifter ud af det, når nutidens stjernekokke først får fingre i den 😉
Spennende med dyrking av gamle sorter. Får håpe du får en fin avling av de 🙂
Ja, jeg er meget spændt på ærterne 😉
Interessant indlæg Ina.
Blomsterne er smukke.
Jeg har endnu ikke lathyrus i blomst, så jeg nyder disse istedet 🙂
Hvor er det sjovt med de gamle sorter og det bliver også interessant at høre om anvendelsen. Blomsten og fangarmene er meget dekorative, bare ærgeligt at de ikke dufter.
Jeg håber ikke at man finder gamle dages henkogte ærter frem af opskriftskuffen, jeg ved ikke noget værre og jeg er ikke kræsen, men altså barndommens traume om kødfars og henkogte ærter og smørsovs til søndagsmiddagen, dem har jeg ikke kunne fortrænge;) Jeg vil derimod lovprise nutidens skønne skønne små grønne ærter, men dem har du garanteret også i haven.
Jeg satser også på spændende moderne opskrifter med de gamle ærter 😉
Jeg har 2 andre slags ærter. Marværter, som er de små grønne lækre ærter, og så lilla sukkerærter, som skal spises før bælgende bliver tykke.
Tak for historien, Ina 🙂 Det er jo lige noget for mig. Jeg vil prøve at kigge i mine gamle havebøger – det kunne jo være, at sorten er nævnt deri 🙂
Kh. Marlene