Cottagehaver og de løsslupne
Efter en fantastisk søndag, er det godt med lidt regn til haven. Jeg er også lidt flad i dag, så det er blevet til recovering på sofaen. Desværre har min TV-udbyder problemer, så ingen TV i dag. Men så var det, at jeg kom i tanke om, at jeg havde nogle DVD’er med The Geoff Hamilton Collection liggende, som jeg aldrig har fået set. Jeg tog den med The cottage garden, og i drømme er min have nu forvandlet til en fantastisk cottage have. Frodighed overalt med selvsåede valmuer, lupiner, fingerbøl, akelejer og masser af stauder og roser. Hjemmelavede pergolaer, drivhuse, blomstertårne og skønne loppefund med planter i.
Det helt rigtige løsslupne look kommer dog ikke helt af sig selv. Det tager tid og en del arbejde. Man skal kunne lide, at gå og nusse i haven dagligt, når den først er etableret. Det skønne forfald i starten bliver hurigt til et vildnis med få planter, som overtager det hele, hvis man ikke nusser om cottagehaven. Ensidig Klokke har her fået lov til at brede sig sammen med judaspenge. Den kaldes også havepest, og den er på niveau med skvalderkål som ukrudtsplante, hvis den får lov. Jeg har et lidt ambivalent forhold til den. Jeg kan rigtig godt lige den, og den har det helt rigtige look, men den er altså også meget arbejdskrævende 😉
Frank Kirkegaard har et par rigtig gode artikler i det nye nummer af Haven, som har cottagehaven som tema. Dem fandt jeg frem og fik læst igen. Her er nogle gode lister over planter til haven og guide til indretning med, hvad der en in, og hvad der er yt. Frank kirkegaard har også en blog, som han af og til skriver på.
Herunder er nogle af dagens klikbare løsslupne skønheder i min have, som er værdige kandidater til cottagehaven, og set her fra sofaen må det være den vej, min have skal bevæge sig. Det med arbejdsindsatsen kommer vel helt af sig selv 😉
Cottage stilen er en flott hagestil. Jeg liker også det frodige og litt ustrukturerte i hagen. Alt må ikke være perfekt hele tiden. Kos deg med DVD’ene dine 🙂
Ja, det er lige en type have for mig.
Jeg mangler et afsnit ud af seks om cottagehaven. Tror jeg ser det i morgen 😉
Du har sandelig fået en fin cottagehave mens du rekreerer, det ser dejligt ud. Selvfølgelig skal der nok holdes lidt i ave med nogen af planterne, men de kan vel vente til du er klar… Det er fine planter du har i collagen, og så endda med navn på når man forstørrer – tak for kigget.
Ulla
Jeg gør også alt for at NYDE haven, mens jeg holder mig i ro.
Fik lige rettet et par billedtekster, når man nu kan se dem 😉