Tid til en slapper
Nu er det blevet tid til at nyde uden at yde. En noget uvandt situation for mig, når det drejer sig om min have. I mandags fik jeg en opringning fra Roskilde Sygehus med tilbud om en operation, med henblik på at rette op på skaderne efter en en operation for 1½ år siden. Jeg fik et kvarters betænkningstid, og operationen skulle foregå næste morgen. Jeg slog til, da det rent arbejdsmæssigt ikke var det værste tidspunkt.
Alt er gået godt. Men nu har jeg altså et sår på 20,5 cm på tværs af maven og må ikke løfte eller række op eller ud efter noget. Sygemeldt indtil videre i 14 dage både fra arbejde og havearbejde. De første par dage har jeg sovet og set TV. Jeg har ikke orket andet på computeren end at tjekke mail og Facebook. Jo forresten, i går fik jeg bestilt en dækstol, så jeg kan sidde ude og læse og slappe af. Det er ikke noget jeg normalt dyrker, men det er sikkert meget sundt, også når jeg kommer på benene igen 😉
Her til morgen tog jeg en tur rundt i haven med kameraet, og nu sidder jeg og skriver på computeren, så det går fremad. Lige nu vælter regnen ned, og det er jo sådan set også meget godt, for jeg kan ikke rende rundt med vandkanden. Jeg håber bare, at det ikke regner alt for voldtsomt, så fingerbøl og andre høje oprette planter lægger sig ned. De har lovet skybrud i dag.
Jeg vil nyde min have nu, og finde alt det smukke derude som denne Rødfligede hyld – Sambucus nigra ‘Black Lace’. Og så vil jeg øve mig i at abstrahere fra alt det, som stadig står i potter og ikke er plantet ud, alt det der skal luges, klippes ned og bindes op.
Storkenæb, Geranium Rose Clair blomstrer og blomstrer, og er et godt eksempel på, hvordan man ser haven. Her ser den jo smuk ud, men hvis jeg havde taget et større udsnit af bedet med, ville man se et kaos af blomstrende græsplænegræs, havepest, mælkebøtter, væltede pæoner og en rose, der gerne vil klippes. Men det får I ikke at se, for jeg ser det heller ikke 😉
Rigtig god bedring! For en gangs skyld er det dårlige vejr, godt for noget!
Der kommer forhåbentlig også lidt af det gode vejr, så jeg kan få brugt min dækstol 😉
God bedring til deg! Får håpe du får litt fint vær mens du er sykemeldt da. Hagen klarer seg nok godt til du får kommet i form igjen. Ha en fin weekend!
Jeg tror også, at det går med haven. Jeg kan nok få nogle af de andre i familien til at hjælpe til med det mest nødvendige. Græsslåning f.eks.
Hej Ina, nå det var hurtigt, du slog til. Nok godt, ikke at betænke sig så meget. Nu er det overstået, og du skal ‘bare’ komme dig.
Godt du har så skøn en have, så du kan lægge dig ud og nyde, mens du heler.
Og du har helt ret der; den virkeligt store opgave ligger i at giveslip på alle de der ‘bør’ og ‘burde have gjort’ . Men når det lykkes dig, har du givet dig selv en fantastisk gave.
Rigtig god nydning og rigtig god bedring.
Kh. Og et varmt, forsigtigt kram fra
Marianne med
Den helbredende have
Ja det mentale i at give slip, skal jeg arbejde med. Men jeg er godt på vej. Jeg får læst en del, og det er jo ikke det værste, man kan foretage sig 😉
Nogle gange er det rart at blive tvunget til at slappe af, når man ikke selv kan finde ud af det. Rigtig god bedring!
God bedring, nyd nu pausen – det er ikke så ofte at man får en god undskyldning for bare at slænge sig i en dækstol med en god bog – kom sol, kom sommer, så Ina og vi andre kan få sol på maven.
God bedring! Haven er det helt rigtige sted at komme sig over sygdom. Jeg håber at vejret bliver til ophold i haven ganske snart igen.
Skønt bare at skulle slappe af, det er også sundt en gang imellem, så bliver du nok også hurtigere frisk igen. God bedring
Rigtig god bedring og smart at du kun kan se det smukke. Det er jo den helt rigtige indstilling at have som tingene ser ud. Fra onsdag loves der godt vejr, så dækstolen skal nok komme i brug, håber du har rigeligt med sommerlitteratur hjemme 😀
Rigtig god bedring.
Håber vejret bliver fin, så du kan sidde og nyde dine smukke planter.
Ha´ en god aften.
Hej Ina
Rigtig god bedring med dig, dejligt at høre at det går planmæssigt fremad og at du har sat dig for at nyde det både i dækstol og med øjnene for det hjælper heller ikke at gøre andet.
Dejlige billeder du har fået tage på din tur rundt i haven 🙂
God og afslappet weekend til dig
Rigtig god bedring, jeg håber at operationen retter op på den gamle for det lyder da ikke rart.
Når man er tvunget så synes jeg også at man sætter forventningerne derefter og det lyder det også til at du gør. God ide med en dækstol.
Billederne fra din have er skønne, der er da virkelig noget at nyde lige nu.
Rigtig god bedring og brug nu tiden til at komme til kræfterne igen. Haven er der jo ingen der “løber med” og når det gælder sygdom så får alt andet ligesom en helt anden betydning. Lad øjet nyde de dejlige blomster og grøntsager du har i haven og “spring” det andet over.
Godt at du kan fotografere, for billederne er dejlige.
Sødeste Ina…..det var en frisk beslutning og jeg håber du har det godt og kommer planmæssigt gennem rekreationen – at stå på standby ind i mellem og holde en pause plejer gerne at udløse en masse ny energi i den anden ende…..og en dækstol lyder bestemt som et fantastisk køb når nu situationen er som den er. NYD det nu ….jeg krydser fingre for at solen vil smyge sig om din krop de næste mange dage ;0)
Knus Dorthe