Pæonbedet

Det har været en forrygende dag i haven. Jeg har nydt det. Resten af familien har været hjemme, og da jeg fik lokket dem til lige at hjælpe lidt til i haven, når jeg nu ikke kunne. Der blev slået græs, klippet et par afblomstrede stauder ned, plukket jordbær, plantet et par planter og hindbær og jordskokker fik lidt støtteopbindning. Jeg styrede slagets gang og klarede selv at deadheade pæoner.

Der er heldigvis mange knopper og blomster endnu på pæonerne, og I får lige en collage med dem, der blomstrer lige nu. Jeg har ikke helt styr på navnene, men der skulle både være en Sarah og en Karl imellem 😉


I morgen går turen til Møn, så en god sommerdag igen, ville ikke være så dårligt.

De vilde jordbær

Vi smæsker os i jordbær for tiden. To bede dækkede med net, et tredje med fugleskræmsel og et helt fuglevenligt. Der er nok til alle. Det kniber lidt med at få dem plukket for tiden p.g.a. min fysiske tilstand og mandens farveblindhed. Han har svært ved at se det røde i det grønne 😉 Men vi elsker jordbær, så ved fælles hjælp, finder vi ud af det.

Bag ved hønsehuset har jeg endnu et jordbærbed. Her vokser der skovjordbær, Fragaria vesca. Bedet er sådan et slags opbevaringsbed for planter, som jeg ikke lige har fundet en plads til endnu. Det ligger i halvskygge, og her trives skovjordbærene fint. De har af forskellige årsager fået overtaget i år, og egner sig iøvrigt fint som bunddække.

Det gør absolut ikke noget. Det ser rigtig hyggeligt ud, og så kan man lige snuppe sig et bær på vejen, hvis man har lyst. De smager dejligt, og lidt anderledes end de andre jordbær.

Jeg har nu ikke tænkt mig at plukke dem rene, som de andre jordbær. Det her er smultron-snacks til dem, der lægger vejen forbi.

Tid til en slapper

Nu er det blevet tid til at nyde uden at yde. En noget uvandt situation for mig, når det drejer sig om min have. I mandags fik jeg en opringning fra Roskilde Sygehus med tilbud om en operation, med henblik på at rette op på skaderne efter en en operation for 1½ år siden. Jeg fik et kvarters betænkningstid, og operationen skulle foregå næste morgen. Jeg slog til, da det rent arbejdsmæssigt ikke var det værste tidspunkt.

Alt er gået godt. Men nu har jeg altså et sår på 20,5 cm på tværs af maven og må ikke løfte eller række op eller ud efter noget. Sygemeldt indtil videre i 14 dage både fra arbejde og havearbejde. De første par dage har jeg sovet og set TV. Jeg har ikke orket andet på computeren end at tjekke mail og Facebook. Jo forresten, i går fik jeg bestilt en dækstol, så jeg kan sidde ude og læse og slappe af. Det er ikke noget jeg normalt dyrker, men det er sikkert meget sundt, også når jeg kommer på benene igen 😉

Her til morgen tog jeg en tur rundt i haven med kameraet, og nu sidder jeg og skriver på computeren, så det går fremad. Lige nu vælter regnen ned, og det er jo sådan set også meget godt, for jeg kan ikke rende rundt med vandkanden. Jeg håber bare, at det ikke regner alt for voldtsomt, så fingerbøl og andre høje oprette planter lægger sig ned. De har lovet skybrud i dag.

Jeg vil nyde min have nu, og finde alt det smukke derude som denne Rødfligede hyld – Sambucus nigra ‘Black Lace’. Og så vil jeg øve mig i at abstrahere fra alt det, som stadig står i potter og ikke er plantet ud, alt det der skal luges, klippes ned og bindes op.

Storkenæb, Geranium Rose Clair blomstrer og blomstrer, og er et godt eksempel på, hvordan man ser haven. Her ser den jo smuk ud, men hvis jeg havde taget et større udsnit af bedet med, ville man se et kaos af blomstrende græsplænegræs, havepest, mælkebøtter, væltede pæoner og en rose, der gerne vil klippes. Men det får I ikke at se, for jeg ser det heller ikke  😉

Efter festen

Vi har været lidt matte i sokkeholderne her i weekenden. Yngste datter blev 18, og det blev fejret med en ungdomsfest i fredags. 30-35 unge mennesker til gardenparty i min have og havestue. Tror I lige, at jeg var bekymret for, hvordan det skulle gå? Men alt i alt må jeg sige, at vi overlevede uden alvorlige mén.

Mine afrikanske liljer, agapanthus, fik selskab af et par øldåser, men uden at det gik ud over en eneste blomst.

Havestuen så meget brugt ud bagefter, men vasen med blomster var intakt, og den er ikke blevet flyttet. Lidt spøjst at se den omgivet af flasker og affald, når den stod model til Isabellasindlægget i torsdags.

Det var heldigvis ikke mig, som skulle stå for oprydningen bagefter. Jeg hjalp til, men tog mig også et smut ud i haven med kameraet.

Der er mange af de lilla blomster lige nu. Marieklokken er en af dem. En toårig skønhed, som giver lidt højde i bedet.

Riddersporen er en anden af dem. Den overlevede festen fint uden mén, det er nok værre med de store regnmængder og blæsten. Den er lidt sart og svær at fotografere, men bare så flot, at jeg ikke vil undvære den.

Smalbladet klokke gør det også godt. Dens blomstring varer ved i lang tid.

Til sidst skal der en være en rose. Det er rosens dag i dag. Jeg har ikke så mange roser, men Comte de Chambord er en af dem. Den trives fint i min sprøjtefri have, så det skal være dagens rose hos mig 🙂

Det vilde hvide hegn

I år deler naboen og jeg et blomsterhegn. Lige nu er det et skønt hvidt flor af smukke hvide skærme.

På naboens side af trådhegnet sørger græsslåmaskinen for, at det ikke breder sig for langt ind i hans have, og jeg bruger hakkejernet til at holde stien langs min køkkenhave. Det er nemlig skvalderkålen som blomstrer. Jeg plejer ikke, at have så meget, men det har vist fået lidt for frie tøjler i år. Til gengæld har jeg fået et fantastisk smukt vildt hegn, som jeg vælger at nyde, så længe det blomstrer.

Skvalderkål er også rigtig god i buketter, hvor den holder længe 😉

Anna’s jordbær

Jeg ved ikke, hvordan Anna har set ud. Hun har boet her i huset for mange år siden, og gårdspladsen foran huset hedder Anna’s Plads, opkaldt efter konen i huset. Det fik vi fortalt, da vi flyttede ind i huset for snart 8 år siden. Huset er smedens bolig. Selve smedien er nedrevet for mange år siden, og om Anna har været smedekone eller er fra en senere periode, vides ikke med sikkerhed.

Bloggen er opkaldt efter Anna, og det er vores fugleskræmsel nu også. Hun vogter over et af jordbærbedene, og har også styr på hindbærbuskene bag ved. Anna er vild med rød, rød som jordbær.

Om kagerullen og kaffekanden har nogen effekt på solsortene ved jeg ikke.

Men nu er jordbærene her 😀

Så skete det endelig

De første pæoner sprang ud i går. Det har været ventet længe. Knopperne har stået svulmende og været lige ved at briste i en uendelighed.

Rundt om i andre haver og i blogland har udsprungne pæonhoveder været synlige på nethinden i dagevis eller er det ugevis. Men nu er det så endelig blevet min tur. Jeg har 4 forskellige, som jeg har købt som knolde nogle år siden. Det tager tid med pæoner. De første år kommer der meget få blomster og planten er ikke så stor. Men nu er mine ved at være så store, at jeg kan plukke af dem.

Dengang jeg lagde knoldene gik jeg ikke så meget op i navne, så den først udsprunge ved jeg ikke hvad hedder, men den er bare vidunderlig. Hvis nogen har et bud, så kom endelig med det.

I onsdags var jeg så pæonhungrende, at jeg på en kold blæsende aften tog til Pæoneksperten i Tingerup ved Hvalsø. Der er åbent hver onsdag aften i juni og i eftermiddag. Der er selvfølgelig vildt mange gudeskønne pæoner og iris. Man skal virkelig passe på ikke at blive ramt af pæonitis og irisitis. Indehaverne rendte rundt med spader og gravede plantestykker op til kunderne.

Der var mange andre kunder som også trodsede kulde, blæst og fodboldkamp, og jeg havde lidt svært ved at bestemme mig, så jeg tager et besøg en anden aften, hvor jeg i ro og fred kan få shoppet igennem. Men jeg fik et par dyrkningstips med på vejen. Som man kan se af billederne gror pæonerne fint selv om ukrudtet står højt. Det var ikke et valg, men mangel på tid 😉 De vander aldrig, så pæonerne klarer sig fint med det som kommer ned fra himlen af sig selv.

Lige til sidst et billede af en skøn rød fra eksperten. Den fik jeg heller ikke navnet på 😉

Fred i køkkenhaven

Solsortene er meget aktive i haven. Det har de været længe, og det er rigtig hyggeligt, når de bader i havebassinet, og deres musikalske triller sætter jeg også stor pris på.  Jeg er knap så vild med dem, når de leder efter regnorm eller andet godt i mine nyplantede potter med stiklinger og priklinger. Det gør de rigtig meget, og med det aktivitetsniveau, de har i min have i år, så er jeg bange for, at det går helt galt, når jordbærene lige om lidt bliver modne. Så for at vi ikke skal blive rigtig uvenner, har jeg besluttet, at jeg vil have de fleste jordbær for mig selv.

Det med at sætte net over, er nogen gange nogen skidt, fordi fuglene bliver fanget i nettet. Men nu har jeg brugt bionet og stænger fra en gammel plasttunel til afskærmning.

Bionet er finmasket og oprindelig købte jeg det til at dække et kålbed med. Det gik galt, fordi det var svært at lukke helt tæt i samlingerne, så det endte med at blive en kålsommerfuglevoliere i stedet. Nu er solsorte noget større, så jeg regner med, at det her nok skal holde dem ude, og af en sådan struktur, at de ikke sidder fast i nettet.

I den anden køkkenhave (den jeg har lejet af naboen) har jeg også brugt stænger fra en plasttunel, men her er det et såkaldt fuglenet. Bionet er noget dyrere, og jeg havde ikke mere. Det må komme an på en prøve, og hvis fuglene sidder fast i det grønne fuglenet, fjerner jeg det. Jeg har to andre jordbærbede, og de er ikke tildækket, så der er også til solsortene.

Hvis jeg får tid, vil jeg gerne lave et fugleskræmsel/rådyrskræmsel a la Landliggerens. Effekten er nok ikke så stor, som ved nettene, men det vil se brandgodt ud i køkkenhaven 😉

De smukke blå iris

I år kan jeg sige, at jeg har fået iris i haven. Jeg ved ikke det eksakte navn, for den er plantet for længe siden. Faktisk kan jeg slet ikke huske, at jeg har plantet den. Den har bare altid stået der med sine spidse blade og været grøn. Sidste år kom der en blomst, som jeg ivrigt fotograferede, for så at opdage, at nogen havde spist af blomsten. Den kom derfor aldrig på bloggen. I år er der mange blomster, og nu kan jeg godt sige, at jeg har fået iris.

Det må være en sibirisk iris, efter hvad jeg kan finde ud af. Smuk er den i hvert fald.

Planten har altid stået det samme sted, men sidste år omlagde vi bækken ned til havebassinet, og det kan være, at det har givet iris’en bedre forhold. Nu når det kan lade sig gøre, skal jeg have flere iris. Nogle af de flotte gule næsten vulgære af slagsen, tror jeg vil gøre sig godt i haven.

Gaver og pæonknopper

Jeg var så heldig at have fødselsdag i går, og min familie ved godt, hvad der gør mig glad, så jeg fik lidt til haven.

Et par lækre rustikke plantestativer fra den lokale kunstsmedie Hj design, som også kan sådan noget. Det blev også til en ny hæksaks, og så er der nok nogle, som tænker, hvad skal jeg med en hæksaks, når der er mure og hegn rundt om hele haven.

Det er fordi, jeg for et par år siden plantede en snoet ligusterhæk på tværs af haven. Der kommer billeder igen, når jeg har fået klippet den, så man man kan se den snoede form  😉
Jeg bruger iøvrigt også hæksaks til at klippe buksbomkugler og andre buske, som skal formes.

Billedet af plantestativerne er taget ved siden af pæonerne. Der har jeg haft min daglige runde i ugevis for at se, om det skulle være i dag, de sprang ud.

Det er stadig lige op over. Det er lige før, man har lyst til at hjælpe til med en pincet eller lignende 😉

Nu må det altså snart være!!!

Ha’ et godt plantetræf i Kolding. Jeg smutter en tur til Sverige med familien i dag 🙂