Hvor er du dejlig Angelique…
Jeg har ventet på det øjeblik, hvor tulipanen Angelique skulle springe ud. Jeg har nærmest kunne høre, hvordan Dario ville bryde ud i skønsang anno 1961, når det skete. Men så skete det overraskende, at Angelique sprang ud i orange i år!
Det er noget af en fuser, når den skal være i de lyserøde farvetoner. Det ser også lidt specielt ud sammen med Blue diamond, Negrita og nogle andre lyserøde. Løgene er 4-5 år gamle og har blomstret helt normalt de andre år. Nu har jeg så læst mig frem til, at tulipanløg kan ændre farve med årene. Det forklarer også, hvorfor jeg har så mange meget gule tulipaner i haven. Jeg ved at jeg har lagt mange bleggule næsten hvide, men de er nu blevet helt gule. De orange Angelique bliver flyttet til mit orange bed, når de er afblomstret, og så satser jeg på, at de forbliver orange 😉
Sidst på denne skønne majdag sprang så efterårets nye Angeliqueløg ud i et rosa bed, og de har den rigtige farve 😀
Er du til Dario eller Grand Prix eller begge kan du se og høre Angeliqe Her. Du skal hen til 1:38 før omkvædet kommer.
Ja hun er dejlig hende Angelique, dejlig og fræk. Sådan at skifte farve når nu hun stod perfekt. Jeg har aldrig hørt mage i alle mine dage. Dario ville være rystet.
Ja, hun er ret fræk 😉
Jeg skulle bare se overskriften og så begyndte jeg at synge. Det er lige så meget ude af trit med forventningerne som din orange Angelique. Jeg var trods alt teeenager i 80erne og ikke i 60erne :-). Bortset fra det, så er naturen da forunderlig – også når den laver uorden 🙂
Ha´en rigtig god solskinsdag
Birgitte
Jeg har nu heller aldrig været speciel Dario fan, men der er nu noget charmerende over 60’erne 😉
Hihi Jeg har også lidt problemer med nogle der afviger fra deres oprindelige farve, så der vil også blive lidt flyttet rundt når de er afblomstret :0). Angelique er bare SÅ smuk!
Kh Marlene
Jeg skal også i gang med en del flytteri af de “fejlfarvede”. Jeg tror, at det skal gøres før de er helt afblomstret, eller er det umuligt at huske.
Orange er det nye hit i min have, så jeg har ikke noget problem med at finde et nyt sted 🙂
Sikke hun er dejlig hende Angelique. Det er da mærkeligt at hun bare skifter farve som hun har lyst til, næsten som om hun havde sin egen vilje. “I år har jeg lyst til at være orange” hehe 🙂
Jeg har efterhånden en del som skifter farve, så jeg er ikke vildt overrasket 😉
Ja, hun er da vist en værre en hende Angelique 😉
Og lidt pudsigt, hun sådan har bestemt sig for at ændre stil. Mine fra sidste år er stadig lyserøde, men jeg må vist hellere indstille mig på at det kan ændre sig med årene.
Ha’ en rigtig dejlig bededagsferie!
Knus Signe
Tak i lige måde. Det bliver dejligt med et par fridage, det gør ikke noget rent havemæssigt, at det bliver køligere. Så går det ikke alt for hurtigt med tulipanblomstringen 😉
Tak for sangen, begge Angelique’er er dejlige – endda også med frækt orange antræk. Bare hun nu ikke går tilbage til lyserød efter at hun bliver flyttet 🙂
God weekend.
Ja, jeg tænkte ligesom Frk Anemone om farven nu er ‘holdbar’. Jeg har aldrig set en tulipan skifte farve så drastisk. Det er faktisk lidt fascinerende 🙂
Og så er jeg heller ikke helt tosset, for jeg synes at en del af mine tulipaner er anderledes i farverne i år. Især de pink virker meget røde i det. Mon det kan være kulden i vinters eller meget vand sidste år?
Jeg har også gået og nynnet i flere dage, og jeg er nu heller ikke specielt Dario-fan, men det er lidt en klassiker 🙂