Krydderurter

Vinterportulak

Jeg har mange krydderurter. En del af dem bruger jeg, men lige så mange af dem har jeg, fordi jeg synes det er sjovt. Jeg havner også altid i krydderurte-afdelingen i planteskoler og må lige have en jeg ikke har med hjem.  Urtegårde ved klostre, museer og lignende synes jeg er vildt spændende. Jeg har derfor tænkt mig at skrive lidt mere om krydderurter, og jeg starter med en som peaker lige nu.

Det er vinterportulakken, Claytonia perfoliata. Den kommer frem allerede i januar/februar alt efter vejret og tåler let frost. Her i april  er den blevet 15-20 cm med kødfulde rosetter. Når foråret går på hæld visner den lige så stille ned. Den er enårig, men sår sig selv villigt dog uden at den bliver et problem. Den kan bruges  i salater og smagen er let salt, syrlig og frisk, især fordi der ikke er så meget andet på dette tidspunkt. Den er rig på C-vitaminer og hele planten kan spises, både blade og blomster så snart den kommer frem. Medicinsk skulle den også være vanddrivende og afførende, god mod gigtsmerter udvortes.

Her er den tidligt i marts måned, hvor man lægger særligt mærke til den, fordi der er langt mellem urterne på det tidspunkt.

I min have dukkede den op for 4-5 år siden ved foden af mit plantebord, så jeg må have fået den med hjem sammen med en anden plante. Det er en fin lille plante, som jeg har hist og her i haven, hvor den nu har sået sig.