Ukrudt, , , ,

Om at holde af

Nu synger påskeferien på sidste vers. I morgen starter hverdagen igen, og det er selvfølgeligt svært, for jeg nåede jo ikke alt det, som jeg gerne ville. Især ikke ude i haven, men sådan er det jo altid og heldigvis for det. Tænk hvis der ikke var mere at gøre derude, det ville være en frygtelig tanke. Det er også en utopisk tanke, for så skulle jeg også være løbet tør for drømme og ideér! Det er jeg ikke, og jeg er heller ikke løbet tør for bede med ukrudt, mælkebøtter i græsplænen, lavendler der skal beskæres o.s.v. Jeg har ikke engang gjort køkkenhaven klar eller sået et eneste frø derude. Men jeg plejer at nå det, så det når jeg nok også i år.

Jeg plejer også at tage en bid af græsplænen hvert forår og indrage til et nyt bed. Det har jeg lovet mig selv ikke at gøre i år. For der skal ro på. Der skal styr på de eksisterende bede. Ovenstående billede er et eksempel på, at det er gået for vidt. Sidste år havde jeg så travlt med at grave nye bede i græsplænen, at jeg ikke havde tid til at luge i de andre. Græsplænen er lige så stille flyttet ind i blåbærbedet, så jeg har alligevel haft gang i greben og gravet græs som de andre år 😉

Jeg holder meget af alle forårsblomsterne, også de vilde. Det er ikke sådan, at jeg ligefrem planter dem i haven. Næh, de kommer helt af sig selv, og de er nu flotte på denne årstid, så selv om de giver mig meget arbejde, nyder jeg dem også.  De første mælkebøtter er sprunget ud. Men de skal virkelig holdes i ave, for de trives særdeles fint hos mig 😉

Vorteroden dukker også op af sig selv. Den forsvinder også ligeså stille af sig selv, når den er afblomstret, så den får bare lov til at være der.

Skovviolen er heller ikke inviteret, men hører også til de fine lige nu. Den skal tæmmes lidt, for ikke at blive for styrende.

Foråret er nu dejligt 😀