Lyserøde forårsblomster
Nu blomstrer perlehyacinter, skilla, snepryd og anemoner om kap i blåt og hvidt. Dem har jeg rigtig mange af, men jeg har også flere af dem i lyserød udgave, så dem får I lige her.
Snepryd, Chinodoxa ‘Pink Giant’ blev lagt som knolde i efteråret. De lyser meget op med deres skarpe farve.
Den lyserøde skilla, Scilla bifolia rosea, er et par år gammel. Sidste år havde den kun få blomster til forskel fra i år.
Perlehyacinten, Muscari ‘Pink sunrise’ er hverken særlig stor eller fotogen. Men det bliver den forhåbentlig med tiden.
Jeg kom desværre ikke i skoven i denne weekend. Den rå kulde og stride vind har holdt mig indendørs det meste af weekenden. Jeg turde ikke udfordre min forkølelse endnu en gang. Det hele er sat lidt på stand by derude p.g.a. kulden. Det har den fordel at blomstringen bliver meget længere, så vi når nok det hele alligevel 😉
Jeg tror faktisk ikke, jeg har noget i lyserød, der blomstrer lige nu (ikke så vidt jeg lige husker i hvert fald), men det må jeg vist arbejde på at få lavet om, for de er da helt utrolig søde dine fine lyserøde variante 🙂
Jeg har også holdt mig inde i weekenden, men selvom blomstringen holder længere, så ville jeg nu gerne have lidt lunere vejr igen 😉
Knus Signe
Jeg går også ind for mere lunt vejr. “Men der er ikke noget som er så skidt, at det ikke er godt for noget” 😉
Dejlige små rødmende skønheder i dit forårsbebuder. Det er jo jo mest de blå farver (foruden den hidsige påskeliljegule) så det er jo sjældent, men kan lade sig gøre, ser jeg. Har selv “Sunrice” og ja, de er da bette…. Man skal nok ha mange løg for at det batter. Men til den pris….. 😉
Den gul gule påskelilje har jeg også lidt svært med. Men dem har jeg også 😉
Sunrice bliver forhåbentlig flere med årene. Både hvad angår nyindkøb og sideløg.
Snepryd er SÅ flotte. Inden udspring kan man blive helt i tvivl om det er snepryd, de er helt mørkelilla! Smukt lyserød perlehyacint og smukt navn ;0)
Jeg er også vild med snepryd, både de blå og lyserøde.
oh my god……..den bølge er jeg simpelthen nødt til at ride med på til efteråret. Jeg må da simpelthen have købt nogle af de lyserøde blomsterdarlings og stikke dem i jorden. De er virkelig skønne…..især den scilla du viser – jeg dåner ;0)
knus Dorthe
Jeg har ladet mig rive med de sidste to sæsoner. Før var jeg vist ikke så lyserød 😉
Hvor er den fin den lyserøde perlehyacint, jeg har kigget på løgene om efteråret men aldrig købt nogen, det vil jeg gøre nu !
God Påske – håber du bliver rask.
Mange hilsner
Anita
Jeg tror dårligdommen er passeret for denne gang, heldigvis 😉
Sikke nogle skønne lyserøder darlings 🙂
Jeg synes og mine Scilla rosea er ekstra flotte i år, så det må have været vejr som de kan lide.
Jeg har allerede både din lyserøde snepryd og perlehyacinthen på ønskelisten, for jeg er også på den lyserøde bølge 🙂
Tak for de smukke blomsterbilleder.
Ha` en god dag.
Den lyserøde perlehyacint er da bare for sød. Glemte at købe den i efteråret.
Rigtig god påske 🙂
Kh. Marlene
Kære Ina,
jeg kommer snart på denne side http://www.svenskatradgardsbloggar.se/2012/02/nu-var-det-ett-tag-sedan.html, og efter grundig gennemgang af min blogliste, er jeg endt med at sende stafetten videre til dig (dvs. dit link og billeder fra din have kommer på siden om et stykke tid – du bliver senere kontaktet af Anna, der står for det).
Kh. Marlene
Ih, tak skal du have. Det er jeg rigtig glad for.
God påske, og husk at sætte løg i efteråret 😉
Jeg må også have lagt nogle små lyserøde forårsblomstrende til efteråret for de er altså søde:)
Det var fornuftigt at du blev hjemme i varmen for der var hvinende koldt i skoven og godt nok er skovbunden grøn af anemoner men blomsterne skutter sig og der er ikke så hvidt endnu.
Blomstringen holder nok længe i den kulde, og nu er jeg heldigvis kommet mig igen, så en tur i påsken bliver det helt sikkert til.
Jeg kan se at jeg mangler lyserøde blomster i min forårs have. Jeg så de smukke lyserøde perlehyacinter i efteråret, men jeg var for nærrig til at købe dem 🙂
Melder at anemonenerne nu også er sprunget ud på Sydsjælland :-). Var ude at tjekke i går, da det endelig var vindstille. Det var så meget godt, for i dag er det inde vejr igen!
Rigtig god påske – på trods af vejret
Birgitte
Åhh, jag visste inte den fanns, din scilla bifolia rosea, jeg elsker scilla om våren og den ser jo helt fantastisk lekker ut. Den skal jeg holde utkik etter.
Det blomstrer fint hos dig og en hvit viol, så stiligt.
Ha en fin ferieuke 🙂