Denne her skønne solsikke, Helianthus annuus ‘Italian white’ er nu endelig sprunget ud! Smuk er den, men lidt sent på den. I det hele taget er det gået helt galt med timingen i bedet ved bryggersdøren. Det er et halvrundt bed omkranset af lavendel og med krokus, dorothealiljer, hyacinter og perlehyacinter om foråret. Om sommeren har jeg i nogle år haft stolte kavalerer sammen med enten irlands klokke eller limefarvede frøkenhatte. Det har været et smukt bed.

I år ville jeg prøve noget nyt, så det skulle være hvide/bleggule solsikker og dildkroner, og så med de blomstrende lavendler rundt om. Det var i mit hoved en flot sammensætning, så jeg såede solsikkerne direkte i jorden, og dilden er blevet sået løbende, så der hele tiden kom nye kroner. Lavendlerne og dilden blomstrede og en enkelt solsikke havde fart på. Der var også et par andre på vej, men det var lidt sølle.

Den første solsikke blev alt for høj i forhold til beskrivelsen på frøpakken, og da den endelig sprang ud var den gul! Det må have været et frø fra fuglebrættet, som er landet i bedet. Bag ved stod der et par solsikker på en meters højde og med helt andre blade. De er så sprunget ud nu, og det er de rigtige.

Men det er jo lidt sent, for lavendlerne er afblomstret, og to små solsikker ser ikke ud af meget. Der skulle gerne have været en 10 stykker. De må forspires næste år, hvis det skal ligne noget. Jeg ved nu ikke, om det så skal være lige i det her bed. Det hele ser lidt for blegt ud på denne årstid. Jeg tror, der skal lidt mere farve på næste år.

Den gule solsikke kom i en vase 😉