En trendy høkasse
Jeg har købt mig en høkasse. En ældre sag, som blev købt for 75 kr. på et loppemarked forrige weekend. Den har en smuk facon, og jeg synes, den er et pænt stykke møbel. Perfekt som skammel i køkkenet eller bryggerset.
Egentlig er det ikke et møbel, men et køkkenredskab. Den blev opfundet for ca. 100 år siden, da gaskomfuret kom frem. Tidligere kunne grød og simremad stå på brændekomfuret eller over ildstedet dagen lang, for det var samtidig en af husets varmekilder.
Men da gassen kom, blev det for dyrt, at have komfuret tændt for længe ad gangen. Så nogen kom på den idé at fore en kasse med hø, og sætte gryden med den kogende grød ned i. Den kunne nu holde sig tæt på kogepunktet i lang tid, og blev færdig uden at brænde på. Det samme princip kan bruges med indpakning af en gryde i aviser og håndklæder, og så bruge sengen som høkasse. Det kender jeg flere, som gør.
Høkasser er faktisk ved at blive trendy igen. Man kan nu købe nyproducerede høkasser. Høkasse.dk sælger dem i fem farver, og her finder man også opskrifter med retter, som er specielt velegnede til høkassebrug. Høkasse.dk er med på Fuglebjerggaards høstmarked d. 3. september.
Restaurant Noma har også anskaffet sig en høkasse, som skulle blive flittigt brugt, så det er endnu en grund til at prøve den af 😉
Hø er tilsyneladende det helt store i øjeblikket. Nu bliver det også brugt i maden. Forleden var der en omtale i Politiken, om at stjernekokke (igen Restaurant Noma) og osteproducenter nu bruger hø som krydderi i maden. Under Copenhagen Cooking vil der i den kommende weekend også være Danmarksmesterskab i Hø, som Claus Meyer står for.
Måske bliver det nye, at man skal have en række med græs i køkkenhaven, så man kan høste noget hø til madlavningen og høkassen.
Hi, hi, sjovt og dejligt indlæg 🙂
Jeg er også glad for mine høkasser – har to – men jeg bruger dem til opbevaring. De er nemlig ret lette og ikke så “skrumlede” i det som de gamle kister.
Ja, der bliver nemlig produceret nye – men mon de sælger til formålet? Det tror jeg næppe – måske nogle få…..
Hø i maden… .det vil jeg gå ud og sige til mine piger (heste) – det er ikke sikkert, de bliver glade for, at jeg tager noget af deres hø 😉
Kh. Marlene
Det er en rigtig fin kasse og til ingen penge – det er jo et kup du har gjort:) Du skriver ikke om du selv vil putte hø i? Sidste år købte jeg en pose hø til kranse, men som sædvanlig fik jeg aldrig brugt det:)
Nej, jeg har undgået at love noget jeg ikke kan holde 😉 Men jeg har faktisk intensioner om at prøve at bruge den med hø i. Men det kan godt være det bliver ligesom med dine kranse, og så er det bare en fin skammel 🙂
Sikke en skøn hø-kasse, og god pris 🙂 Den ville jeg også have snuppet på stedet.
Jeg bruger kun ‘hø-kasse’-tilberedningen til risengrøden til jul, og der er det pakket ind i dyner.
Fin idé med hø i maden, siger mine kaniner 😀 Så må jeg jo se om jeg kan låne af dem.
Hej Ina
Ja grønt er det nye sort!
Jeg har faktisk brugt “høkasse” da jeg var fattig studerende og mor på Nørrebro i mine “unge dage” – jeg er 47 år. Det var helt yt, men vi var fattige iog jer er lidt af en nørd med det der landbokøkken og landbohave.
Høkassen var indbygget i køkkenet, så da jeg flyttede bg ligusterhækken for 16 år siden, blev det komfurets varmekasse i bunden eller ind under dynerne med kasserollen indsvøbt i håndklæder.
Men du får mig da på bedre tanker! Og det er et virkelig godt køb, du har gjort dér! Smuk er den!
Hø er fint at bruge, selvom det sviner…. Vi har allergikere i familien, så jeg tror jeg vil bruge tæpper.
Hø i maden: Nej tak. Uanset NOMA. Dem om det. ;)) JEg kan bedre lide friske krydderurter.
Kh, Marianne
Den Helbredende Have
Det med hø i maden har jeg dog ikke lyst til
Høkassen har jeg intensioner om at bruge enten med hø eller andre isolerende ting som f.eks. tæpper.
Men lige nu har jeg heller ingen planer om at bruge det i maden. Smager der overhovedet godt!
Som ung,enlig mor (ca 1958-9) arvede jeg min mormors høkasse, som hun havde brugt flittigt under 2. verdens-krig. Den sparede godt på gas-regningen.
Senere i livet var jeg part i ulandsarbejde i Østafrika. Især i Tanzania var det et stort problem med at skaffe brænde/trækul til kogning af basismaden: Ugali, majsgrød, som skal koge rigtig længe. Oplagt, synes jeg, at få høkassen på banen dér, og masser af materiale til isolation, f.eks. visne banan-blade eller kapok. Jeg diskuterede det med flere af de frivillige, som var ret vilde med ideen, men jeg har ikke haft mulighed for at følge op på sagen.
Glæder mig at blive mindet om høkassen – bort fra dynen til risengrøden – og få
etableret en passende kasse til mit køkken og behov. Tak