Skærehaven lige nu
Nu har jeg fået luget så meget i skærehaven, at man kan se rækkerne af blomster. Der er lavendel, brudeslør, stolte kavalerer, kornblomster, jomfru i det grønne, morgenfruer og meget mere.
Skærehaven har 2 store bede. Det ene med rækker af såede blomster, og det andet kalder jeg plantekravlegården. Her kommer en del 2-årige, og planter som jeg ellers ikke ved, hvad jeg skal gøre af. Blandede farver af studenternelliker og lathyrus havner her. Planter som har sået sig selv og skal flyttes et andet sted hen, har mellemlanding her indtil jeg har fundet den endelige plads.
En mørk stokrose, som ikke kom videre i år.
Studenternelliker. Det her billede er et par uger gammelt.
Nu er de næsten afblomstret. Her er en lys lavendel ved siden af ærteblomster på vej op af hasselstativet.
Kornblomst i lilla 🙂
En selvsået solsikke, som nu har passeret de første 2 meter.
Jeg lejer det her stykke jord af naboen. Det er en gammel hønsegård, som ikke bliver brugt mere. Der var brændenælder i gigantstørrelse, da jeg overtog den for et par år siden. Hønsemøg er god gødning. Nu har jeg et par ekstra 100 m2 til at boltre mig på, og det er skønt 😀
Det var da en skøn skærehave, du har fået sammensat der. Hvor ser det dejligt og frodigt ud 🙂
Hvor ser den dejlig ud din skærehave – det må da være skønt at sidde der med udsigt over den og nyde en kop havekaffe. Jeg skal også have udvidet min børnehave i år, så der bliver plads til flere eksperimeter med spiring af stauder.
Hilsen Berit
Hej Ina.
Skønt med ekstra “legeplads”. Hvor er den nuttet din kornblomst.
Nyd din dag.
Kh Lone
Skønt med en skærehave og også din lille børnehave. Det er en fin farve din kornblomst har.
Hvor er der dejligt, det må være skønt at sidde der bag skuret 🙂
Jeg har tit leget med tanken om at jeg kunne købe halvdelen af min nabos have, for han kan ikke selv holde den. Men jeg havde slet ikke tænkt på at leje den… hm 😀 Det var smart.
Men du kan vel kun leje den til de evt. flytter, eller hvordan?
Jeg har en lejekontrakt med tre måneders opsigelse, hvis de skulle flytte eller bruge den til noget andet. Jeg undlader derfor også at sætte drivhus op eller gøre andre større investeringer. Men huslejen er på 100 kr. om måneden for de ca. 200 m2, så jeg er egentlig meget godt tilfreds 🙂
Dejlig skøn skærehave.
Hvor er din Kornblomst smuk
Smuk skærehave du har – og sikke en høj selvsået solsikke.
Ha´en god onsdag aften.
Knus Hanne Bente
Hvor er det skønt med en skærehave ..Jeg har selv prøvet at lave en skærehave men den er kun 1 år gammel så der mangler en del planter endnu.
Og dejligt at du kan leje grunden ved siden af. Er det dit grønne skur ? Kan godt lide effekten med det lysegrønne “vindue”..
God dag herfra
Hilsen Karina
Det grønne skur er det gamle hønsehus, som jeg bruger til skur og hobbyrum. Du kan se det indvendigt her. Jeg ville gerne have gjort noget mere ved det, men den korte lejekontrakt gør, at jeg ikke putter for mange penge i det, selv om det kribler lidt i fingrene 😉