Blomster, Løg og knolde,

Nu danser nattens dronning

Det er med bæven man ser ud i haven hver morgen i disse dage. Hvad har nattefrosten gjort af skade i nat? Heldigvis ser det ud som om det meste har klaret sig. Med hensyn til de blomstrende frugttræer og -buske må tiden vise det. Tulipanerne har i hvert fald ikke har taget skade. Deres blomstring forlænges bare af de kolde temperaturer.

Queen of night blomstrer nu i fuldt flor. Jeg har haft dem de sidste fem år, og de er trofaste hvert år med deres bordeaux-farvede blomster. De holder længe, også afskårne indendørs.

Min nabo, som ikke er så have-erfaren, vil gerne have en smuk have. Han gik ned på planteskolen forleden, og spurgte om han ikke kunne købe sådan et tulipanflor som sin nabo. Queen og night var udsolgt, men jeg har lovet, at han kommer med på en løg-bestilling til efteråret, og så skal der lægges smukke løgbede 🙂