Ukrudt,

Mælkebøttetid

Det er et fantastisk syn, når græsmarkerne er fyldt med mælkebøtter. Man bliver glad af al den frodighed og de mættede gule og grønne farver. Man kan lave kranse af dem, bruge dem til smertelindring, kaninfoder, lave sirup af dem eller bruge dem i salat. Mælkebøtte, løvetand, Taraxacum officinale, fandens mælkemøtte eller hvad den nu bliver kaldt, er en frøplante, som er skøn i naturen.


I min græsplæne er der meget diversitet. Der findes både mos, bellis, ranunkler, vintergækker, martsvioler, havepest, vorterod og ikke mindst mælkebøtter. De fleste af de utilsigtede planter gør ikke noget. Bellis synes jeg næsten hører til og vintergækkerne er også dejlige. Jeg gør heller ikke noget ved de andre, for de er ikke noget problem. Årstidernes skiften og planternes natur sørger for det. Min græsplæne behøver ikke ligne greenen på en golfbane. Men Mælkebøtter bliver hurtigt lidt for meget. Der er områder, hvor man ikke kan se græsset for mælkebøtteblade, så der gør jeg en indsats.

Forløbet er nogenlunde det samme hvert år før første græsslåning. Jeg bruger altid et mælkebøttejern eller en spids planteske til at fjerne mælkebøtten, og så meget af roden som muligt. Første mål er at fjerne alle mælkebøtter i græsplænen. Når det viser sig at være urealistisk, bliver målet at fjerne alle i blomst. Derefter bliver det at tynde ud i de værst angrebne områder med bøtter i blomst, og når jeg til sidst render rundt med græsslåmaskinen, er det at kappe hovederne af dem i blomst. Man har et mål til man tager et nyt 😉

Billedet ovenover er ikke min græsplæne, men en mark i Vinstrup ved Holbæk.