Mælkebøttetid
Det er et fantastisk syn, når græsmarkerne er fyldt med mælkebøtter. Man bliver glad af al den frodighed og de mættede gule og grønne farver. Man kan lave kranse af dem, bruge dem til smertelindring, kaninfoder, lave sirup af dem eller bruge dem i salat. Mælkebøtte, løvetand, Taraxacum officinale, fandens mælkemøtte eller hvad den nu bliver kaldt, er en frøplante, som er skøn i naturen.
I min græsplæne er der meget diversitet. Der findes både mos, bellis, ranunkler, vintergækker, martsvioler, havepest, vorterod og ikke mindst mælkebøtter. De fleste af de utilsigtede planter gør ikke noget. Bellis synes jeg næsten hører til og vintergækkerne er også dejlige. Jeg gør heller ikke noget ved de andre, for de er ikke noget problem. Årstidernes skiften og planternes natur sørger for det. Min græsplæne behøver ikke ligne greenen på en golfbane. Men Mælkebøtter bliver hurtigt lidt for meget. Der er områder, hvor man ikke kan se græsset for mælkebøtteblade, så der gør jeg en indsats.
Forløbet er nogenlunde det samme hvert år før første græsslåning. Jeg bruger altid et mælkebøttejern eller en spids planteske til at fjerne mælkebøtten, og så meget af roden som muligt. Første mål er at fjerne alle mælkebøtter i græsplænen. Når det viser sig at være urealistisk, bliver målet at fjerne alle i blomst. Derefter bliver det at tynde ud i de værst angrebne områder med bøtter i blomst, og når jeg til sidst render rundt med græsslåmaskinen, er det at kappe hovederne af dem i blomst. Man har et mål til man tager et nyt 😉
Billedet ovenover er ikke min græsplæne, men en mark i Vinstrup ved Holbæk.
Jeg må indrømme at jeg hader mælkebøtter i min græsplæne og må give dig ret i at de er kønnest ude på markerne. Vi er næsten nabo til en mark der ligger brak og den er gul lige nu. Tænk på når alle de små frø flyver rundt i haverne – ÆV!
Det med de små frø, er også det som sætter mig i gang med at fjerne dem i græsplænen. jeg behøver ikke flere af dem!
Jeg er ret vild med blomster i min græsplane – også mælkebøtter 😉 Det passer ligesom rigtig godt her, hvor jeg bor.
Det er da rigtig dejligt, når det passer ind i haven. Det gør heller ikke noget i min, hvis det ikke var fordi, der blev flere og flere for hvert år 😉
Jeg synes, der er noget utrolig livsbekræftende over mælkebøtterne og deres grokraft, men sætter også mere pris på dem udenfor haven, og kan desværre nikke alt for genkendende til udviklingsstadierne i ambitionsniveauet hen over sommeren. Lige nu tror jeg selvfølgelig på, at det lykkes at få bugt med dem i år 🙂
Held og lykke med jagten. Det kan jo være, at det er i år er muligt.
Jeg gør alt for at udrydde mælkebøtter i min græsplæne, men til gengæld elsker jeg synet af græsmarker med mange mælkebøtter. I dag har jeg nydt udsigten til flere af slagsen, da vi var ude at køre en søndagstur 🙂
Jeg er også vild med udsigten over mælkebøttemarkerne i øjeblikket. De er der alle vegne, og lige om lidt bliver de afløst af raspmarkerne. De står på spring kan se. Det er også et flot syn.
Jeg nyder nu mine (mange) mælkebøtter i vores store plæner, men de hører også lidt sammen med rækker af æbletræer – vi bor jo langt ude på landet og har en meget landlig have 🙂 Hvis jeg havde en villahave, ville jeg nok heller ikke være så vild med at have mange af dem.
Hej Ina.
Jeg har brugt mange kræfter på at være “sur” på mælkebøtten. Vi har en meget stor brakmark som nabo og snart er den “uhyggelig” gul af mælkebøtter. Sidste år blev jeg enig med mælkebøtten om at den godt må være i græsplænen, men at den venligst godt må holde sig fra bedene 🙂
Måske bliver den min ven …. engang.
Kh Lone
Man skal aldrig være for fin til at tage en ny beslutning :-). Det eneste jeg ikke bryder mig om i græsplænen er tidsler. Dem har vi desværre mange af og det er ikke lykkedes mig at udrydde dem. Af helt samme årsag som dig og dine mælkebøtter. Opgaven er vel strengt taget umulig med mindre man vil bruge gift og det vil vi jo ikke.
Bedste mandagshilsner
Birgitte
Jeg har det på samme måde – marker næsten dækket af mælkebøtter er virkelig dragende. Da vi efter 14 dages ferie på Læsø kørte ned igennem Jylland var det det syn jeg nød mest. Når jeg tænker tilbage var de i min barndom genstand for ualmindelig mange timers leg – man ud over kranse lave “blomster” eller snirklerier af stænglen, når den lægges i vand. Jeg må dog tilstå, at jeg egentlig ikke er så vild med dem i græsplænen – den er så lille, så jeg vil ski heller se lidt græs.
Knus
Mette