Kulsukker, Symphytum, er flotte, frodige, kraftige planter med en lang blomstring. Det er en gammel lægeurt, som bl.a. har en sårhelende effekt. Den har været dyrket i klostrenes urtegårde siden middeladeren. I dag bruges den også til gødning ligesom brændenælder.

Kulsukker i haven kræver en fast hånd. Den sår sig selv flittigt, og sætter hurtigt nogle kraftige rødder, som helst skal graves op. Til gengæld overruler den skvalderkål, og det meste andet lave ukrudt.

Jeg har 2 slags kulsukker i min have. En lav ca. 50-60 cm høj med klare blå blomster. Den står i hegnet ind til naboen, hvor der er køkkenhave på min side og græs på naboens. På den måde holdes den i ave af henholdsvis hakkejern og glæsslåmaskine.

Den anden kan blive op til 2 meter høj og har blomster i lilla og lyserøde nuancer, og har meget ru blade. Jeg har ikke selv plantet dem. De er sikkert kommet som frø fra de omgivende marker, måske er det foderkulsukker. De var der bare en dag, og som så mange andre selvsåede planter i min have, skulle jeg lige se, hvad det her var for en fætter. En flot plante, som skal sås/plantes det rigtige sted, så den ikke bliver noget problem. Den lave blå brugte jeg sidste år også i krukker før sommerblomsterne.