Rabarbersaft
Nu er der der masser af rabarber. Jeg har både kæmperabarber og vinrabarber. Jeg er ikke så god til at bruge af dem, og det er ikke fordi jeg ikke kan lide det. Tværtimod jeg elsker rabarbertærte, og hvad man ellers kan lave af rabarber. Men jeg får det bare ikke gjort. Der er altid så meget andet, der liiige er vigtigere. Især her om foråret, hvor haven har en magnetisk tiltrækning, går det lidt ud over kokkeriet i det hele taget.
Men nu fik jeg taget mig sammen alligevel. Lige inden påskeferien sluttede fik jeg lavet rabarbersaft af kæmperabarberen, som allerede er en meter høj. Det er ret let og smager rigtig godt.
Opskrift:
3-4 kilo rabarberstilke i mindre stykker, 3 liter vand, en stang vanilje og 6 hele nelliker bringes i kog, og koger ca. ½ time. Så hældes det hele igennem et klæde eller en si, og mens det stadig er varmt tilsættes ca. 1 kilo rørsukker og røres om. Nu kan det hældes på flasker. Det bliver til ca. 4 liter. Det kan holde sig i ca. 12-14 dage i køleskabet, så der må smovses 😉 Det kan drikkes rent, men kan også blandes op med vand. Det kræver en ret stor gryde, men man kan baret lave en mindre portion, hvis det passer bedre.
Mums det lyder lækkert. Jeg har også rabarber, men ikke så mange, så jeg tror, at jeg vælger at bruge denne portion til en dessert til mine forældre, som kommer på besøg fra Jylland 🙂 Men der skulle jo gerne komme flere stilke, så hvem ved …
Tak for opskriften 🙂
Ummm… det ser skisme godt ud – det kunne jeg godt drikke lige nu 😉
Tak for tippet. jeg har det lige som dig; massere af rabarber og alt for lidt tid til at bruge dem. Måske skulle jeg forsøge mig med din opskrift. Det lyder overskueligt, og kan vel gøres, medens mørket falder på.
Rabarbrasaft er godt. Fint at du deler oppskiftene din. Kanskje jeg prøver den en gang 🙂
Tak for alle kommentarerne. Jeg satser på at nå rabarbertærten inden foråret er omme 😉
Mums, det är något av det bästa jag och familjen vet, rabarbersaft är så gott, passar så extra bra på varma dagar som nu 🙂
Herligt – tak for den opskrift. Den må afprøves straks i morgen 🙂
Har lavet saften, den er bare så skøøønnn!!! Må laves flere gange, som rabarberne kommer frem, tror at den kan fryses, er der gjort nogen erfaringer ????