Article
6 comments

Træer i haven

Det har bare været en helt fantastisk  have-weekend. Lørdagen gik med indkøb, lidt lugning og fundering over, hvad der iøvrigt skulle gøres i haven.

Bed ud mod vejen med vintergækker, Dorothealiljer og krokus

Jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at jeg ikke havde tid til at gå på arbejde mere! Jeg spekulerede også på,  om jeg havde tid til at blogge. TV-kiggeriet er i forvejen sat ned på et minimum. Jeg har end ikke fået set de sidste tre Dalby-programmer, og Camilla Plums nye har jeg også glemt. Til det første spiller økonomien en væsentlig rolle, og når jeg er på arbejde, har jeg svært ved at få tid til at bruge min restferie. Det er sikkert et sundhedstegn, at ville begge dele. Bloggeriet har en stor terapeutisk virkning, og fungerer fint som dagbog, så det holder jeg ikke op med ;-). TV, mm… yndlingsprogrammerne bliver nok genudsendt tilstrækkelig mange gange, til at jeg når at se dem.

Søndag fik jeg taget beslutning om, hvilke nye træer jeg skulle have købt og plantet. Jeg har desværre flere træer som gik ud sidste år. Bl.a. to forskellige slag japanske kirsebærtræer, som bliver fældet her på billederne.

Det gode var, at jeg fik lokket manden i smølfedragten, og ud med motorsaven.

Jeg tog på den lokale planteskole og fik bestilt 4 nye træer: En blodblomme, et paradisæbletræ med hvide blomster og store æbler, en sydbøg og en ahorn med hvidbrogede blade. Jeg fik også diskuteret lidt prydhave i øvrigt og bestilte 4 hortensiaer, og så var det slut med at bruge flere penge på have i denne uge! Vi aftalte, at jeg henter træerne og buskene, når plantestedet er klar.

Jeg blev ved i haven til tusmørket kom. Et par gode dage i haven, og der kommer heldigvis mange flere af dem de næste par måneder 😀

6 Comments

  1. Lyder som en skøn dag i haven..Og dejligt at tage hul på forårsindkøbene på planteskolen – så er der noget at glæde sig til..Bliver spændende med dine nye træer at se dem i fuldt flor.
    Mange hilsener Karina

    Reply

  2. Hæ, hæ, kender godt det med, at man ikke har tid til at gå på arbejde, fordi haven skal passes 😉 Sådan havde jeg det, inden jeg åbnede planteskolen 😉

    Nå, men mit spørgsmål; Camillas nye programmer er da ikke startet endnu, er de?

    Reply

    • Nej, hvor blev jeg lige glad. Nu fik jeg set ordentligt efter i programoversigten. Jeg troede, at de programmer med Camilla Plum, der ruller over skærmen i øjeblikket var nye. Men det er “Mad der holder”, som jeg har set. Så ingen grund til ærgrelse 😉

      Reply

  3. Hvor dejligt ( ja det indrømmer jeg 🙂 ), at der er flere, som ikke har tid til at gå på arbejde.
    I gamle dage nåede de bare meget meget mere, end vi gør. Jeg tænker ofte over, hvor forskellen ligger. Er det internettets skyld ? Fjernsynets ? eller ?

    Reply

    • Vi har nok flere jern i ilden i dag. Men jeg tror, at vi når mange flere forskellige ting i dag, og er mere alment vidende. Om det var bedre før, ved jeg nu ikke. Der var nok mere slid end i dag.

      Reply

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield