Svampedyrkning under teenageseng
For godt tre uger siden var vi til havemesse i Malmö, hvor ældste datter købte et champignon-kit.
Et par dage efter gik vi i gang, og åbnede æsken. Den indeholdt en plastikkasse med mystisk indhold, som var mycelium og en pose muldjord.
Vi fulgte vejledningen og hældte muldjorden i en skål, og derefter 250 ml vand i.
Så blev den dækket med plastfolie, og sat til side i 24 timer, så vandet kunne opsuges af mulden.
Derefter blev mulden hældt op i plastikbeholderen igen og låget sat på. Efter yderligere 3 dage ved 20-22 grader blev 2 af siderne på låget trykket ind, så der kom luft ind og låget ikke trykket helt ned.
Så blev kassen sat under sengen på teenageværelset. De perfekte vækstbetingelser til champignondyrkning: ikke direkte sollys, ingen træk eller i nærheden af varmekilde. Der sker ikke så meget under sådan en seng!
Efter godt 2 uger er der nu kommet de første flotte champignon.
Fantastisk :0)
En teenager med på havemesse og fordele ved en teenageseng. Nu frygter jeg ikke de kommende år helt så meget 😉
Jeps, det gælder om at fokusere på det positive
Ja, jeg begyndte allerede at grine da jeg så overskriften!! Tror lige at jeg vil checke om min datter også har champignon under sengen…. der må bestemt være noget der er formuldet derinde, så hvem ved hvad vi kan finde!!?? ;o)))
Tro mig, der kan være rigtig mange interessante ting under sådan en seng 😉
Lyder som om jeg har noget at glæde sig til..mon det giver samme resultat med en præ pubertet pige ?? hm ..
God weekend herfra
Så morsomt! 🙂
Fantastisk og lige til at gå til. Kræver ikke lugning og passer nogenlunde sig selv. Lige hvad en teenager – og mange andre – kan overkomme ;-). Smager de bedre end dem fra supermarkedet?
God weekend
Birgitte
Vi har lige prøvesmagt den største, som iøvrigt var vokset til dobbelt størrelse siden i går. Ja, smagen er meget bedre. Den smager friskere 😉
Hvor spændende. Vi dyrkede engang østershatte – ret sjovt at prøve selv.
God weekend.
Det kunne være vi skulle prøve det næste gang 😉
Hej Ina. Tak for hilsenen på min så ganske nye blog 🙂
Da jeg så dette indlæg tænkte jeg ved mig selv, hvorfor prøvede du dog ikke det da der var teenage senge i huset, hahahaha og så spøg til side, de ser da virkelig lækre ud. Det er da noget jeg skal prøve! Hvorlænge kan man høste på sådan en kasse?
Det er jeg også ret spændt på. Der står i vejledningen, at myceliet kan bruges 3 gange. Men hvad det præcis betyder ved jeg ikke.