Kvashegn
Nu fik jeg gang i mit kvashegn. Jeg har puslet med tanken om et kvashegn siden efteråret, men har haft lidt svært ved at beslutte mig for, hvor det skulle være.
Det her billede er fra i dag, og taget fra toppen af mit bryggerstag. Forrest er prydhaven med de organisk formede bede. De kom alle til verden forrige sæson på nær en stribe til højre langs hegnet, og en stribe i midten på tværs af haven. Forrest til højre udenfor billedet kommer mit nye krydderurtebed. Bagerst til venstre er køkkenhaven og til højre i midten af hegnet og billedet er indgangen til Hønsegården. Her kommer kvashegnet. Jeg har sat de første 6 stolper.
Stolperne er fortrinsvis tykke hasselgrene, som er sat på hovedet og banket en halv meter ned i jorden. De er sat forskudt, så jeg kan skifte dem ud efterhånden, som de rådner uden at det gør noget. Det ser lidt vel rustikt ud, men jeg tror det bliver godt med tiden.
Der er lagt ukrudtsdug nederst, så der ikke lige med det samme vokser ukrudt op imellem hegnet. Kvas har jeg rigeligt af. I efteråret tæmmede jeg en vildvokset takshæk i Hønsegården med indslag af 3-5 meter høje hassel og hyld. Desuden har vi haft et stort væltet kirsebærtræ og to japanske kirsebærtræer, som er døde. Grove staudetoppe og afklippet lavendel skal også bruges.
Et kvashegn er en godt på flere måder. Egentlig er det en systematiseret grenbunke, og det tror jeg passer meget godt til mindre haver, hvor man har svært ved at finde plads til rodehjørner. Man kommer af med sit grove haveaffald på en god miljøvenlig måde uden at brænde det af eller køre det på genbrugspladsen, og det er også godt for dyrelivet i haven.
Jeg nåede ikke længere i dag, for så kom tusmørket og regnen. Jeg har materiale nok til at fylde det helt op og lidt til. Med tiden tror jeg, at der skal der gro en kaprifolie op ad det. Men lige nu er det bare dejligt, at kunne få fjernet alle grene og kvas fra græsplænen og Hønsegården.
Å, for en nydelig, nydelig hage du har! Her kunne jeg likt meg:) Virkelig flott! Det er noe slikt jeg vil får til her etter hvert.Jeg elsker sånne bed med små stier mellom. Så flink du er! Og takk for tipset med kvashegnet;) God idé! God natt:) Cathrine
Ja, men du har til gengæld en fantastisk udsigt over vandet 😉
Det er tanken, at stierne med tiden skal have en belægning med slotsgrus. Lige nu er det så ferskt, at jeg godt vil bevare det grønne græs indtil alt er groet mere til.
Det ser vel nok flot ud med dine bede 🙂
Ja, kvashegn er fantastiske og en supergod ide.
Det bliver ekstro godt, når der kommer lidt kulørt og grønt i bedene 😉
Sikke en fin have du har. Den ser stor ud! Jeg er også vild med kvashegn, men vi var nødt til at nedlægge vores for at komme til at lave væksthuset. Kunne godt tænke mig et nyt, men skal bare finde pladsen til det.
Stor er den nu ikke, bare 600 m2. Det må være kameravinklen som snyder. Ja det med placerings-problemer af et kvashegn kan jeg godt følge dig i 😉
Det ser godt ud.
Altid spændende at se en have lidt fra oven 🙂
Kan godt li, at stien oppe ved bedene går på tværs af haven, det får haven til at virke større.
Kan godt se det praktiske i at have et kvashegn.
God arbejdslyst 🙂
Hilsen Vivik
Jeg tror du har ret i, at den virker større når der er stier på tværs. Haven har også nogle mærkelige mål og vinkler. Der er mange servitutter på sådan en byhave 😉
Hej!
Tack för tipset till länksamlingen! Ett sånt jättebra tips! Själv brukar jag flisa upp kvistar, men ofta tar det ett bra tag innan det blir gjort, så det här är ett utmärkt sätt för mellanlagring – och eventuellt lämnar man det för att det helt enkelt blev snyggt 🙂
En jättefin trädgård ser du ut att ha också! Ska ta och kika runt lite mera…
Ha det gott!
Annika