Have-vejr i weekenden
Plus en grad, stiv østenvind og regn/slud. Foråret er drevet lidt på flugt i dag. Det startede ellers rimeligt med lidt småskyet vejr. Men det gik over i løbet af formiddagen. Eftermiddagen blev til regn, hagl, slud og den der stride østenvind.
Krukkerne i forhaven er heldigvis fyldt med hårdføre planter. Hornvioler, hyacinter, sommer-hvidblomme, anemoner, perlehyacinter og vibeæg kan godt klare lidt frost og blæst nu.
I weekenden skulle vejret blive mere have-arbejde-venligt. Vinden løjer lidt af og kommer fra vest i stedet, solen titter frem, og temperaturen skulle nå op i nærheden af 2-cifrede tal.
Der er også masser af ting at gøre i haven nu. Det er endnu lidt for tidligt at fjerne alle blade og visne toppe fra staudebedene. Men der hvor der kommer mange forårsløg, vil jeg gøre det nu, ellers får man ikke så meget fornøjelse af dem. Der er også ukrudt, som skal fjernes fra bedene jo før jo bedre.
Jeg skal have planlagt og startet op på et kvashegn foran kompostbunkerne. Kvaset, som består af en del hasselgrene og småtræer ligger på græsset og flyder, så det må godt komme væk nu.
Sidste år led min have desværre af, at flere træer døde, bl.a. to forskellige slag japanske kirsebærtræer på 4-5 meter. Jeg skal derfor have planlagt, hvor og hvor mange træer jeg skal have plantet i år. Det er beslutninger, der skal tænkes over.
Det er alt sammen noget, som ville være fint, at få gjort i weekenden. Det vil jeg se frem til, imens jeg nyder krukkerne i forhaven.
P.s.: Lige nu sner det!
Jeg er imponert over dine flotte krukker med løkblomster! Får håpe du får flott hagevær i denne weekenden. De melder om 10-11 grader her også i neste uke. Jeg håper virkelig de får rett!
Det håber jeg også, selv om jeg har min tvivl lige nu. Der ligger et hvidt lag på græsset 🙁
Det ser vel nok dejligt ud 🙂
Ja, det skulle blive mildt vejr i weekenden – det er det også i dag.
Jeg ordner nu altid staudebedene – de fleste af dem i hvert fald – ret tidligt, for det skal være, når jeg har tid, inden sæsonen starter med de mange pakker, og stauderne har endnu ikke taget skade – 7-9-13! Men det er selvfølgelig bedre at være på den sikre side og vente lidt.
God weekend 🙂
Jeg prøver at skåne stauderne lidt længere. Jeg er meget plaget af strid østenvind i haven. Fyn er vel lidt af et smørhul i Danmark rent vejrmæssigt 😉
Det ser bare super godt ud med dine krukker med forårsblomster:) Jeg havde satset på at komme i haven idag, men det blev der ikke noget af!!!
Det bliver helt sikkert havevejr i morgen 🙂
Skønt at du har fået krukker ud..jeg håber at weekendens vejr indbyder til det..
God weekend..
Hilsen Karina
HALLELUJA….det bliver så skønt med lidt lunere vinde. Hvor ser det smukt og indbydende ud hos dig :0)
Håber planerne tager form i week-enden :0)
Dorthe
Hej Karina og Dorthe
Nu står solen højt, vinden er rimelig og temperaturen er på +3, så det tegner godt.
Det har virkelig været det skønneste vejr her i weekenden. Jeg kan godt forstå, det endelig blev tid til at hive krukkerne frem. Rigtig fint lille set-up du har fået lavet – hvor bliver det skønt, når blomsterne rigtig viser sig. God søndag.
Mette
Hej Mette
Jeg var lige lidt længe om at godkende din kommentar. Jeg har været i haven hele dagen!
Det er kun første gang, at man skal godkendes, næste gang du skriver bliver kommentaren synlig med det samme.
Hilsen