Forår i luften
I dag har det været et skønt vejr, hvor man bare har kunnet se og lugte foråret.
De første krokus tæt på huset er på vej op, og erantis og vintergækker står i fuldt flor rundt om i haven. Dagene bliver længere. Det er lyst nu til efter kl. 18, og det får virkelig forårsfølelsen frem og fortrænger al vinterdepression. Herligt!
Græsset og jorden er stadig stenhård af frost, så der er ikke så meget man kan gøre i haven ud over at nyde. Det gør jeg så 😉
Foråret får også landmændene ud i marken. Det er nemt at køre på de frosne marker, og så tænker nogen måske, hvad er det de så, landmændene kører rundt derude og laver. I morges fik jeg en SMS med beskeden “Gyllesms: Vi planlægger gyllekørsel tirs-tors på marker nær dig. Mvh Bredebjerggård”. Jeg er tilmeldt Gyllesms. En god ordning når man bor på landet, for lige meget hvordan man vender og drejer det, så lugter gylle. Det er landmandens gødning og ikke til at komme uden om. Men det er altid godt at blive advaret om, hvornår og hvor længe. Det var nu ikke så slemt i dag. Jeg tror vinden var i den rigtige retning, og så har min lugtesans vænnet sig til det i løbet af de 6 år, jeg har boet her. Det er også lugten af forår!
Gjødsel lukter dessverre ikke noe godt, men skal det bli avling så må det nok til. Du får håpe at vindretningen vil fortsette å være gunstig, for jeg tror ikke dette er en lukt som det går an å venne seg til 🙂
Det er i hvert fald dejlig, når vinden er i den rigtige retning 😉
Ja, hvor er det skønt at foråret endelig er kommet og hvor er der mange have-glæder, der venter forude 😉
Mange hilsner fra Mette
I P1 morgen har formanden for Dansk Sportsfisker forbund lige skældt ud på landmænd der kører gylle ud nu. Der kommer frost og nedbør de næste dage, så gyllen vil blive skyllet ned i vandløbene før jorden kan nå at optage den.
Ja, så er det da rigtig øv, når det ligefrem gør skade på naturen i stedet for gavn.
Du er heldig som har fått vår allerede! Nydelige bilder du viser 🙂