Frø, Krydderurter, , ,

Guf til frøofil

Så var jeg den heldige vinder af en lige-ved-og-næsten-vinder award fra Tante Tulles blog.

Altså, hvis lige-ved-og-næsten resulterer i gaver, er det helt fint med mig. Den var meget fint og personlig indpakket, og den skulle lige fotograferes på den nyindkøbte måtte i havestuen. Det har været et bragende solskinsvejr her på midtsjælland hele dagen, som man kan se af billederne.

Pakkens indhold var dejlige frø, som jeg ikke havde i forvejen, selv om jeg har købt mange! Kan man få for mange frø eller frøposer? Det er der nok flere fornuftige mennesker, som vil mene. Jeg er ikke nået dertil endnu.

Jeg har brugt det meste af dagen i havestuen, hvor jeg fik omplantet pelargonierne. Jeg fik også klippet vissent løv af en del krydderurter, som jeg har haft til overvintring derinde. Bl.a. ananassalvie, citronverbena, æblemynte, bananmynte, frugtmynte, sukkerurt, hot & spicy oregano og  muskatsalvie. Det ser ud som om, det er lykkedes at holde liv i de fleste i år. Sidste år var det kun citronverbena som overlevede vinteren. Selv om den ser død ud, så vær tålmodig, den kommer. Alle pelargonierne røg også sidste år, så årets samling var også kun på 7 stykker.