Year: 2010

Skadedyr

Katteværn

Jeg har ingen husdyr selv, og det har jeg det helt fint med. Ingen forpligtelser og pasningsproblemer i ferier. Men jeg har overvejet, om jeg alligevel skulle anskaffe mig en kat, som kunne markere sit territorium, så jeg slap for at alle naboernes katte bruger mine nytilsåede bede som kattebakke. Mit asparges-bed er blevet omkranset af en ny plante kaldet “gå væk kat”. Det ser ud til at det virker. I år har jeg taget de første asparges og planterne er vokset godt til. Men nyrevne og nytilsåede bede bliver stadig opfattet som en gigant-kattebakke. Nu prøver jeg med forskellige former for hønsenet. Det må da virke!

Bed med nysået dild, koriander og kørvel med katteværn

Grønsager

Frodig høst

I august bugner køkkenhaven af skønne grønsager. Bønner i alle afskygninger.

Borlottobønner

Løgene er og høstet, både de røde, gule og skalotteløgene.

Kepaløg i selskab med appelsin- og citrontagetes

Sommerblomster

Sjov tobak!

Fantastisk flerfarvet tobak

Denne tobaksplante er blevet halvanden meter høj og næsten en meter bred i løbet af sommeren. Den er helt fantastisk med blomster i forskellige farver og kraftige stængler, der ikke sådan lige vælter i den kraftige augustregn og -vind, som vi har lige i øjeblikket.

Den hedder Nicotiana Marshmallow. Frø fra Thompson & Morgan sået i potter indendørs i april.