Værkstedsting, ,

Nedtælling

Årets kalenderlys blev til en større dekoration med mos, kogler, sølvkugler, hyacinter, tranebær og gulddyr. Der er også et glas med fyrfadslys, så man kan tænde lys selv om dagens mål er nået.

Den kan altid ommøbleres i løbet af december, når hyacinten bliver for stor og tranebærerne overmodne, eller beriges med flere dyr. Engang fik jeg den idé at bruge grønkålsblade til en dekoration. Det så vældig godt ud, men efter få dage begyndte den at lugte af kål!
Ældste datter har brugt gran og fugle til sit kalenderlys. Det lugter mere af jul.