Nu et hus til andre høns

Nu har jeg endelig fået indrettet det gamle hønsehus til hyggeligt værksted. Det er tanken, at det nu skal bruges til at lave dekorationer, male møbler og andre småprojekter. Tidligere kaldte jeg det mit luksusskur, og det var også fint i starten, men det viste sig at det uisolerede ståltag dannede kondendens om vinteren, så det dryppede ned med vand med deraf følgende mugproblemer. Men nu har jeg fået sat flamingoplader op i loftet. Skønhedsværdigen kan ligge på et lille sted, men det er hvidt og det virker! Vores brændeskur har samme tåbelige konstruktion, altså uden flamingo, og der har allerede være flere dage vor loftet har drevet af kondendens vand, men ikke i hønsehuset mere.

Flamingoloftet er til til at leve med, når væggene er umalet patineret træ. Som det ses af billederne er der naturlig luftcirkulation igennem væggene. Men der er dejlig læ, når det blæser,  og stearinlys både varmer og hygger.

Havebordet er sat til vinteropbevaring, og med voksdug er det blevet til et fint arbejdsbord.

Masser af vægplads til remedier og hygge.

Der er også god plads til opbevaring af havedimser, spånkurve m.m.

Blomster i det sene efterår

Der var is på havedammen til morgen, men solen fik gjort det af med den op ad formiddagen. Selv om der efterhånden har været en del frostnætter, er der heldigvis stadig frodige og farvestrålende blomster i haven. Sankthansurt og Løvemund er nogle af dem.

Sankthansurt, Sedum

Sammen med lammeøre blev det til en fin buket.

Buket med Sankthansurt, Løvemund og Lammeøre

Gode og onde monstre

Så kom den første nattefrost! Minus 4 grader natten mellem lørdag og søndag. Det forvandlede dahliaer og stolte kavalerer til nogle ikke særlig livagtige vissengrønne slatne væsner spredt rundt i haven. De er ikke til at udholde på billeder lige nu. Men heldigvis fik vi besøg af fætrene og kusinerne fra Jylland i weekenden, og sammen med dem fik husets piger produceret nogle velkomne monstre til husets indgangsparti og pidestalerne. De blev penslet godt med Atamon, så de ikke skulle forgå så hurtigt. Håber bare ikke, at frosten gør det i stedet!

Løvenborgs have

I dag har vi været en tur i Løvenborg park/have, som ligger 10 km sydvest for Holbæk. Vejret var ualmindelig godt for en dag midt i oktober,15 grader, sol og ingen vind. Det var også en overkommelig tur. Den del, der er åben for publikum er begrænset, og man kan sagtens have både barnevogne, rollatorer og hjertepatienter med. Der er ingen trapper eller kuperede områder. Haven er i løbet af de sidste 2 år blevet renoveret som en del af Realdanias projekt Herregårdshaver . Der var meget smukt, men meget nyanlagt, så det bliver sikkert endnu smukkere, når det gror til med årene.

Løvenborg
Haven
Tepavillonen

Det kan godt være, at tepavillonen har været brugt til mere end tedrikning. Alle væggene var udsmykkede med bemalinger som nedenstående. Billedet er taget gennem et vindue, for der var ikke adgang for publikum.

Høstbuket

Der er stadig mange spændende blomster i haven til buketter. Her er en med hortensia, rævehaler og limefarvet tobak.

Møn igen

I weekenden har vi været på den årlige vandværkstur. Den gik til Liselund på Møn. Dejligt ophold på slottet med god mad mad og drikke og tid til et par ture i parken. Billedet viser Liselund slot, som er bygget i 1792 samtidig med, at den romantiske park blev anlagt. Det var amtmanden Antoine de Calmette, som købte den nordligste del af Klinteskoven, hvor han anlagde parken. Stedet blev opkaldt efter hans hustru Lisa. Vi boede nu på Liselund Ny Slot, som idag anvendes til hotel.

Liselund Slot

Der blev også tid til en guided tur på Møns Klint. Interessant og spændende tur ned af de ca. 500 trin. Der var kraftig pålandsvind, så jeg var glad for mine langskaftede gummistøvler. Der var en del andre som fik sok. Vi gik ca. 1 km langs vandkanten ved foden af klinten, og tog så den næste trappe op igen. Det var en ret sej optur med ligeså mange trin. Jeg reflekterede i hvert fald en del over min dårlige kondition, og om jeg eventuelt skulle lide af en hjerte- eller lungesygdom, imens jeg kæmpede mig op af trinene og holdt mindst 17 hvilepauser undervejs. Der var også lige 1 km tilbage til bilen ad en meget kuperet sti langs klintens kant. Jeg var ikke den eneste, som kunne mærke dagens strabadser. Vandværksgruppen plejer at holde ud det meste af natten. Men i år måtte de sidste krybe til køjs ved 1-tiden.