En god kop te
Te er en skøn drik, som jeg nyder hver dag. Sort te, Assam eller en form for Earl Grey er mine foretrukne. Når jeg kommer i Perchs eller bestiller fra deres hjemmeside, er det Morgente eller Queens Blend, som jeg køber. Men jeg drikker helst ikke teen af, hvad som helst. Kopperne skal helst have en stor overflade og være med hank. Dog har jeg en forkærlighed for Greengates kopper i øjeblikket. Krus i stedet for kopper kan gå an, hvis de er af porcelæn, fajance eller lertøj, specielt på arbejde, hvor de helst skal gå i opvaskeren sammen med alle de andres, fordi jeg ikke lige har tid til at vaske dem op i hånden. Te af plastik- eller papkrus smager bare anderledes. Den trendy uskik med at servere te i store rustikke glas, som man ofte får i caféer, bryder jeg mig heller ikke om. Man brænder fingrene og teen smager altså også anderledes, så med mindre der er frostgrader i lokalet, kan det ikke anbefales.
Her er eksempler på nogle af mine yndlingskopper lige nu.
Hvor er den fine rose kop fra?
Den er købt engang i Indiska i Sverige. Det er også en af mine yndlingskopper stadigvæk 🙂